Smede, elektrikere, ingeniører og andre underleverandører til olieselskaberne ude i Nordsøen advarer politikerne i Folketinget mod at stramme skatteskruen. Et flertal i Folketinget insisterer på at hente et større beløb fra Shell, A.P. Møller, Texaco, Amerada Hess med flere, men det protesterer den blot et år gamle brancheforening Danish Offshore Industri imod. Foreningen frygter, at ekstra beskatning vil føre til øget arbejdsløshed i branchen, der beskæftiger mellem 4.000 og 8.000 personer primært i Esbjerg. Pointen er, at staten næsten år agter at udbyde nye arealer i Nordsøen til efterforskning og eventuel produktion. Hvis staten her og nu øger beskatningen, så vil denne sjette udbudsrunde næppe få den store søgning, mener Danish Offshore Industri. »Vi bliver ramt på brødet, hvis man dæmper investeringslysten«, sagde formand Kai B. Olsen fra rådgiverfirmaet Rambøll i går på foreningens generalforsamling. Han påpeger, at færre aktiviteter ude på Nordsøen koster staten penge. De 8.000 personer tjener måske fire milliarder kroner, hvoraf staten modtager de to i skatter. Danish Offshore Industri mener, at den slags beregninger må tages med, når politikerne kræver ekstra indtægter. Det samme gælder de olieprofitter, for eksempel A.P. Møller geninvesterer i Danmark, påpeger brancheforeningen, der blandt andet tæller firmaer som Semco, Densit - og det statslige operatørselskab DONG. Mærsk Olie og Gas samt Amerada Hess er ikke med. Smittende stagnation Underleverandørerne oplever stagnation i England og Norge, og i Danmark begynder produktionen fra nogle af felterne at falde. Energistyrelsen har for nylig for første gang nedskrevet de danske reserver. Parterne i Dansk Undergrunds Consortium kan dog glæde sig over, at det nye Halfdanfelt har vist sig at være en veritabel guldgrube. Halfdanfundet giver grund til at tro, at internationale olieselskaber vil byde ind på den sjette koncessionsrunde, vurder Kai B. Olsen. Han peger på, at Amerada Hess har vist, at der kan være betydelige oliereserver i fire-fem kilometers dybde, hvor de kendte felter 'kun' ligger tre kilometer nede. Hvis politikerne absolut vil øge beskatningen, så bør de tage hensyn til felternes forskellighed, siger Kai B. Olsen. For eksempel ved at øge beskatningen på superfelter som Halfdan, holde skatterne i ro på mellemgode felter og så begunstige de små felter, der ellers ikke er rentable at sætte i produktion. »Der er vigtigt at få tømt reservoirerne på en god måde«, siger Kai B. Olsen. Det gik helt galt Danish Offshore Industri blev oprettet som en reaktion på femte udbudsrunde, der efter medlemmernes mening gik helt galt. Tilbage i 1990'erne blev en stribe kontrakter ude i Nordsøen strikket sammen, så de danske underleverandører - på en unfair måde, mener de - blev fortrængt af udenlandske. Derfor har offshorebranchen blæst til samling. Det sker i et samarbejde med Dansk Industri, der har besluttet at optrappe sin offshoreprofil. Både nationalt og for at styrke en meget national branches forsøg på at sælge ekspertise og varer i udlandet. For eksempel i Brasilien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























