Regeringen vil fjerne den tvungne tilslutning til bedriftssundhedstjenesten (BST). Det betyder, at 50.000 virksomheder slipper for det obligatoriske bidrag til ordningen, der årligt koster arbejdsgiverne 400 millioner kroner. Det fremgår af regeringens udspil til en ny arbejdsmiljøreform, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer i dag. BST bliver ikke nedlagt, men virksomhederne vil fremover kun komme til at betale for rådgivning, hvis de ikke har styr på arbejdsmiljøet. Kritik af BST Samtidig ophæves BST's monopol, så virksomhederne i fremtiden kan vælge at bruge andre autoriserede rådgivere, når de skal løse problemer med arbejdsmiljøet. »Problemet med BST-ordningen, er at man ikke skelner mellem de gode og dårlige virksomheder. Den skærer alle i samme branche over samme kam. Det betyder at virksomheder, som opfører sig ordentligt kommer til at betale, fordi de er i en belastet branche, mens andre virksomheder udenfor BST slipper for at betale, selv om de sjusker med arbejdsmiljøet«, siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau. Dansk Arbejdsgiverforening har kritiseret, at 'pæne' virksomhederne skal betale, selv om de kan dokumentere et godt arbejdsmiljø. Derfor er man også godt tilfreds med beslutningen om at droppe den tvungne tilslutning til BST. »Generelt er der tale om et principielt vigtigt opgør med hele det nuværende og meget formynderiske arbejdsmiljøsystem. Derfor finder vi, at regeringens udspil bygger på de rigtige principper og er store skridt i den rigtige retning«, siger underdirektør i DA Thomas Philbert Nielsen. Fagforeningerne har omvendt presset på for at få BST udvidet til alle brancher og virksomheder, som det oprindeligt var planen. I marts måned blev der offentliggjort en undersøgelse, der viste, at 80 procent af lederne og endnu flere af de ansatte både satte pris på og følger den rådgivning, de får om bedre arbejdsmiljø af konsulenterne i Bedriftsundhedstjenesten (BST).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce