Rigsrevisionen efterlyser bedre samarbejde mellem myndigheder, enklere regler og mere avanceret edb i jagten på de godt 46 milliarder kroner, som borgerne skylder det offentlige. Borgerne slipper for let, når de ikke betaler deres regninger til det offentlige. Den nyeste opgørelse af gælden viser, at borgerne skylder mindst 46 milliarder kroner eller 51.000 kroner pr. sag til Told & Skat, kommuner, DSB, Danmarks Radio eller andre offentlige institutioner. Mere effektiv indkradsning Et bedre samarbejde mellem forskellige myndigheder, mere avancerede edb-systemer og enklere regler for at kradse de penge ind, som borgerne skylder, vil kunne gøre inddrivelsen af borgernes restancer meget mere effektiv. Det slår Rigsrevisionen fast i en beretning, de i går afleverede til Folketingets statsrevisorer om 'statens restanceinddrivelse'. Beretningen peger på store svagheder i den måde, hvorpå den offentlige gæld i øjeblikket inddrives. Regler for at gøre indhug i skyldnernes løn, tilskrivning af renter, rykkergebyrer, klagemuligheder og frister for forældelse er 'unødigt kompliceret', lyder Rigsrevisionens kritik. Centralisering ønskes Den ønsker også en centralisering af inddrivelsen af det offentliges gæld, så ansvaret ikke længere er fordelt på en stribe ministerier og myndigheder. Regeringen nedsatte allerede sidste efterår et 'forenklingsudvalg', der skal komme med forslag til enklere regler for inddrivelse af det offentliges gæld. Formanden for udvalget, kontorchef Jesper Pålsson fra Told & Skat, erkender, at ressourcerne i øjeblikket ikke bruges bedst muligt. »Vi bruger for mange kræfter på håbløse sager. Det kan for eksempel være svært at se meningen med at opkræve 200 kroner hos en folkepensionist, fordi han for 20 år siden havde et økonomisk sammenbrud i sin virksomhed,« siger Jesper Pålsson. 17,6 mia. opgivet Rigsrevisionens opgørelse viser, at borgerne ved udgangen af 2001 skyldte det offentlige mindst 46,3 milliarder kroner. Hele 39,3 milliarder kroner er penge, som staten har til gode, men halvdelen - 17,6 milliarder kroner - er egentlig penge, som allerede er opgivet. Staten holder imidlertid sit tilgodehavende i live ved konstant at forny kravet. »Vi bruger tid og kræfter på at gøre krav på gammel gæld efter fire og et halvt år, så forældelsesfristen ikke bliver overskredet, men ved egentlig godt, at pengene med stor sandsynlighed aldrig bliver inddrevet« siger Jesper Pålsson. »Det er langt vigtigere at komme videre med det forebyggende arbejde. Det gælder om at forhindre, at en svindler for eksempel får et momsnummer, så han kan få moms tilbage. En, der starter en virksomheder, er jo samtidig skatte- og momsopkræver på samfundets vegne. Han skal for eksempel tilbageholde medarbejdernes A-skat og indbetale den«, siger han videre. Samarbejde nødvendigt Det kræver et langt bedre samarbejde mellem forskellige myndigheder. Rigsrevisionen foreslår en centralisering af inddrivelsen af den offentlige gæld. Baggrunden for, at staten har så mange penge ude at svømme hos borgerne, tilskriver Rigsrevisionen nemlig i høj grad den dårlige koordination af gældsinddrivelsen mellem en stribe ministerier og myndigheder. Told & Skat skal sørge for, at borgerne betaler told, moms og afgifter, men Told & Skat har også en særlig inddrivelsesenhed, der opkræver gæld for en række statslige kreditorer som for eksempel Danmarks Radio og DSB S-tog. Finansstyrelsen - tidligere Hypotekbanken - har ansvaret for gældsinddrivelse på SU-området, mens politiet står for restancer på bøder, erstatninger, konfiskationer og sagsomkostninger i forbindelse med retssager. Kommunerne skal inddrive de penge, som staten har til gode i personskat og arbejdsmarkedsbidrag.