Rejseselskaberne SunnyTours og EuroPas ventes at gå konkurs i dag, oplyser DR Nyheder. Selskaberne har meddelt rejsegarantifonden at de på grund den almindelige afmatning i rejsebranchen ikke kan fortsætte, og at der ventes et konkursdekret i dag. De to rejsebureauer har cirka 1000 kunder ude at rejse. De rejsende befinder sig på forskellige destinationer i Europa, såsom Paris, Stettin, Berlin, Prag, Budapest, Tjekkiet, Mallorca, Venedig og Barcelona. 18.500 lange næser Rejsegarantifonden går ud fra, at SunnyTours og EuroPas selv transporterer sine gæster hjem. Alle kunder der har købt pakkerejser gennem de to bureauer kan forvente at få brev fra rejsegarantifonden i løbet af den nærmeste uge med et skema til brug for ansøgning om erstatning fra fonden. Folk, der udelukkende har købt billet til transport eller overnatning, kan ikke få pengene igen De to rejseselskaber har solgt billetter til i alt 18.500 kunder, som skulle være rejst i morgen eller senere. Disse kunder kommer ikke af sted med de konkursramte selskaber, men konkursboets advokat forsøger at overdrage rejserne til andre, så kunderne vil kunne få tilbud om at få deres rejse gennemført som planlagt. Brancheforening: Useriøs forretning Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) beklager rejsebranchens to nye konkurser, som de forventer vil komme til at koste Rejsegarantifonden 10-15 af dens omkring 75 millioner kroner. »Vi er selvfølgelig stærkt kede af, at vi står i en situation, hvor Rejsegarantifonden endnu en gang skal dække for en mindre professionelt drevet virksomhed. Vi er kede af, at fonden bliver brugt til at dække useriøse udbyderes manglende evne til at drive forretning, for det er ikke sådan, fonden skal bruges«, siger Lars Thykier til Ritzau. Han mener, at Sunny Tours simpelthen har slået for stort et brød op i en situation, hvor der ikke har været mange penge på grund af sars, terrorfrygt og økonomisk afmatning. Og det virker useriøst, mener han. »Vi har selvfølgelig forståelse for, hvis der kommer nogle fuldstændig uforudsete situationer som f.eks. sars, der har været meget ekstrem. Men her agerer man på en meget aktiv og ambitiøs måde uden at have dækning i hverken markedet eller økonomien. Og det, mener vi ikke, er retfærdigt eller rimeligt«, siger Lars Thykier.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce