Trods skattestoppet vil regeringen hæve skatter og afgifter for at betale for de lavere afgifter på spiritus og cigaretter, som gælder fra efteråret. Den planlagte afgiftsnedsættelse koster statskassen 1,3 mia. kr. fra næste år, og den udgift er endnu ikke finansieret. Penge skal findes ved forhandlingerne om finansloven Hidtil har regeringen ikke lagt op til at skaffe pengene fra andre skatter og afgifter. Men nu går finansminister Thor Pedersen (V) efter at finde pengene i forbindelse med efterårets forhandlinger om næste års finanslov. »Vi undersøger, om det er fremkommeligt at finde fornuftige kilder til at finansiere afgiftsnedsættelsen«, siger Thor Pedersen, der understreger, at det har han hele tiden ønsket. Dansk Folkeparti siger nej Men da afgiftsnedsættelserne blev aftalt med Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for i år, var det uden finansiering for 2004. Det var den gang Dansk Folkepartis opfattelse, at finansieringen var noget, regeringen måtte løse. Den holdning har Dansk Folkeparti gentaget i forbindelse med partiets aftale med regeringen om skattelettelsen, der træder i kraft fra nytår. »Vi ønsker ikke at medvirke til at sætte andre afgifter i vejret for at finde de penge. Vores udgangspunkt er ikke at give skattelettelser for derefter at lave afgiftsstigninger«, sagde DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl i marts. Og sådan er holdningen fortsat. 'Et stop er et stop' »Vores udgangspunkt er, at en skattelettelse er en skattelettelse, og et skattestop er et skattestop. Men vi må selvfølgelig se på regeringens forslag, når de kommer«, siger DF-næstformand Peter Skaarup. Skattestoppet giver ellers mulighed for at finansiere afgiftsnedsættelsen ved at hæve andre skatter og afgifter. Der er nemlig en undtagelse i skattestoppet, når de lavere afgifter skyldes internationale forhold. Afgifterne på spiritus og cigaretter sættes ned for at undgå øget grænsehandel, når den danske 24 timers regel ophører fra næste år. DF uenig i fortolkning Men den fortolkning af regeringens skattestop er Dansk Folkeparti ikke umiddelbart enig i. »Undtagelsen skal kun bruges i helt ekstraordinære tilfælde«, mener Peter Skaarup. Thor Pedersen er godt klar over, at det kan blive politisk vanskeligt at få flertal for en finansiering. Derfor figurerer afgiftsnedsættelsen som en ufinansieret skattelettelse i regeringens økonomiske prognoser. Og derfor vil han ikke lægge sig fast på, at finansieringen skal findes. »Jeg vil ikke binde mig op på, at vi rent faktisk vil gøre det«, siger finansministeren, der derfor heller ikke vil løfte sløret for, hvilke skatter og afgifter han kan forestille sig at hæve.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.