Den svenske professor Rolf Håkanson fra Lunds Universitet vil inden for de næste uger formentlig sende en klage over Lundbecks markedsføring af lykkepillen Cipralex til den svenske lægemiddelstyrelse og den svenske medicinalindustris etiske nævn. Cipralex er efterfølgeren til Lundbecks guldæg, Cipramil, som koncernen har tjent mange milliarder på, men hvis patent er løbet ud i Europa, og næste år sker det samme i USA. »Alle eksperter er entydigt enige om, at de hidtidige data fra Lundbeck ikke rummer nogen dokumentation for, at Cipralex er bedre end Cipramil. Selv om Cipralex sælger meget dårligt i Sverige, overvejer jeg derfor at sende klagen ind«, siger Rolf Håkanson. I midten af næste uge ventes den danske lægemiddelstyrelse at fælde dom i en tilsvarende sag, der kommer i kølvandet på, at et britisk etisk nævn i sidste måned forbød Lundbeck at markedsføre den nye lykkepille Cipralex som bedre end forgængeren Cipramil. Den svenske professor betegner Lundbecks forsøg på at fremhæve Cipralex som et bedre produkt som »drevet af desperation«. »Det er en meget sørgelig historie. Lundbeck har en meget respektabel fortid og har været kendt for at levere særdeles velanskrevne præparater. Efter min mening må Lundbecks goodwill nu anses for at være sat totalt over styr, og det rejser alvorlige spørgsmål om virksomhedens fremtid. Goodwill er alt i medicinalbranchen. Da Lundbeck ikke har andre produkter i sin pipeline, bliver det for mig at se umuligt for Lundbeck at holde sin indtjening og omsætning på det nuværende niveau«, siger Rolf Håkanson og tilføjer: »Der er tale om en så kritisk situation, at det må betegnes som sandsynligt, at Lundbeck ender med at blive opkøbt af en konkurrent eller alternativt må indstille sig på at blive reduceret til en fjerdedel af den nuværende størrelse«. Walisisk hovedangreb Det er en walisisk psykiater, der fører an i angrebet på Lundbecks markedsføring af den nye lykkepille, Cipralex. David Pyle fortalte i Politiken i går, at han mener, at Lundbeck ikke kan konkludere, at deres nye lykkepille ikke er bedre end den gamle, og postulatet fik for nylig det blå stempel, da et etisk nævn i Storbritannien gav ham ret. Lundbecks pressechef, Anders Schroll, sagde i går i Politiken, at det lyder, som om David Pyle var ude i et politisk ærinde: »De kliniske data, som vi har publiceret i en række videnskabelige tidsskrifter, tyder entydigt på, at Cipralex har en række fordele«, sagde Anders Schroll. Lundbeck solgte sidste år lykkepiller for otte milliarder kroner. bjorn.lambek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen