Trods økonomisk nedtur og tusinder af døde internet-virksomheder vokser e-handlen stadig hurtigere både i Danmark og udlandet. »I dag handler omkring hver tiende af vores kunder med os over nettet«. Godt til vin E-handel er en god forretning for vinforretningen Phillipson Wine. Marketingchef Jacob Jensen kan se flere og flere kunder bestille og betale vin over internettet, der også har telefonsalg og hylder i den fysiske butik i Kokkedal uden for København. »Har kunderne først besøgt netbutikken, kommer de igen den vej. Der finder de nemlig både hele varekataloget - 2.500 forskellige flasker, hvilket er svært at gennemgå i telefonen - og mange flere oplysninger om de enkelte flasker«, siger Jacob Jensen. Stiger konstant Phillipson Wine er ikke den eneste danske virksomhed, der tjener en stadig større del af omsætningen hjem over nettet. De seneste tal fra Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS - der sørger for at dirigere de elektroniske betalinger rundt i det finansielle Danmark - viser, at danskerne køber mere og mere over nettet. Antallet af dankorttransaktioner er steget konstant de seneste seks kvartaler. Ifølge PBS brugte forbrugerne knap 600 millioner kroner i årets første tre måneder. Det tilsvarende tal for hele 2002 var mere end 1,4 milliarder kroner. 'Overraskende' »Den nye teknologi slår igennem på overraskende vis«, siger Mogens Kühn Petersen, professor på Handelshøjskolen i København. Han ser den danske udvikling som et udtryk for den internationale tendens, hvor nettet fylder stadig mere i forbrugernes indkøbsvaner og i virksomhedernes omsætning. Den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD skriver i sin seneste rapport om elektronisk handel, at selv om it-branchen gik ned, er vækst i e-handlen fortsat stille, men støt. Amerikanske køb for 77 mia. kr I USA købte forbrugerne for 77 milliarder kroner over internettet i løbet af årets første kvartal - en stigning på 26 procent i forhold til den samme periode for et år siden. De amerikanske forbrugeres e-handel udgør 1,5 procent af, hvad amerikanerne bruger på at shoppe. Slasket porno Men hov! Internethandel - eller e-handel - var da vist dømt både dødt, useriøst og usikkert for forbrugernes dankort. Mest noget med slasket porno og ulovlige spil. Eller hvad? For at få forhistorien går vi, blot et øjeblik, fire år tilbage i tiden. Hæmningsløst og nærmest i blinde kaster investorer milliarder og atter milliarder af kroner, dollar og anden hård valuta efter enhver virksomhed, der bare lugter af e-handel. Aktiekurserne stiger til både usete og uhørte højder. I nogle tilfælde så man aktiekurser så høje, at virksomhederne skulle udbetale overskud hvert år i 700 år, før investorerne havde fået deres penge igen. Boblen brister To svenske projektmagere får i omegnen af en milliard kroner fra investorer til at skabe en modeforretning på nettet og lancerer virksomheden Boo.com. Men i forsommeren 2000 taber investorerne troen på, at internettet er erhvervslivets svar på det hellige land. Herefter rasler aktiekurserne ned som skamskudte krager, og tusinder af de nye internetvirksomheder går konkurs. Boo.com går konkurs med en gæld på mere end to milliarder kroner. I Danmark kreperer højtprofilerede virksomheder som Gubi.com, der ville sælge dyre luksusvarer til de smarte over nettet, og Haburi, der som et elektronisk lagersalg skulle sælge sidste års modevarer til forbrugere over hele Europa. På trods af at investorerne siden 1999 har pumpet 238 millioner kroner i Haburi, formår tøjbutikken ikke at give overskud. Manglede kompetence og kapital I dag er varemærket overtaget af en tysk koncern, der vil bruge Haburivaremærket til at sælge tøj over nettet. De fleste tidlige e-butikker var rene e-butikker, der viste sig ikke at have tilstrækkelig kompetence og kapital nok det til det seje træk, det er at få forbrugerne til at ændre indkøbsvaner. Mange af de traditionelle butikker tøvede, fordi de frygtede, at de med en netforretning kom til at konkurrere med sig selv. Ifølge Mogens Kühn Petersen har det aldeles ikke været tilfældet. Tværtimod. »En stor del af væksten har været baseret på, at de traditionelle virksomheder har taget internettet i brug. Og opdaget, at det fungerer udmærket som salgskanal«, siger Mogens Kühn Petersen. Hurtigt og præcist Mogens Kühn Petersen peger på, at selv om den københavnske supermarkedskæde ISO måtte opgive at sælge dagligvarer over nettet, så har supermarkedskæden Tesco i England skabt en glimrende forretning på, at kunderne bestiller deres mælk, sukker, fersk kyllingekød og andre fornødenheder på www.tesco.com. Og ligesom ISO levere det lige til kundernes dør. »Det har vist sig at være en overordentlig profitabel forretning, fordi kunderne simpelthen køber mere per gang, end når de kommer i butikkerne«, siger Mogen Kühn Petersen. Han peger på, at det globale internetstormagasin Amazon.com har bevist, at virksomheden har vist sig at være mere end blot en musik- og boghandel, der er gået på nettet. Amazon er hurtigere til at sælge sine varer end traditionelle butikker. Og den mekanisme betyder, at Amazon kan sælge sine varer billigere. Køber kun kendte ting Mogens Kühn Petersen peger på, at det, virksomhederne har lært af nedturen fra sommeren 2000, er, at nettet er bedst til at sælge varer, hvor kunderne ved, præcis hvad de får tilsendt. Som mælk, bøger og koncertbilletter. ¨ I modsætning til for eksempel skjorter, hvor kunder ikke ved, om de nu passer i størrelse eller farve. De danske virksomheder har gjort ligesom forbrugerne og foretager flere og flere af deres aktiviteter elektronisk over nettet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Industri omsatte danske virksomheder i 2001 for 226 milliarder kroner over internettet. En stigning på over 50 procent i forhold til året før. »Stort set alle Dansk Industris medlemsvirksomheder er med på nettet, og det er meget få virksomheder, der kan holde sig udenfor. Måske går det en smule langsommere med forbrugerne, men vi skal lige huske på, at nethandel jo kun er få år gammelt«, siger Tom Togsverd, formand for Dansk Industris branchefællesskab for it-virksomheder, ITEK.