Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) vil ikke gå med til at kalde det en lussing til regeringens politik, at den nu kan blive tvunget til at genåbne en støtteordning til fødevarevirksomheder, som den for to år siden smækkede pengekassen i for. »Det er demokratiets betingelser«, siger hun blot med slet skjult forundring over, at Dansk Folkeparti - der i sin tid var med til at slette ordningen fra finansloven - nu er partiet, som sikrer det politiske flertal til at genåbne den. Støtteordning blev nulstillet Regeringen nulstillede i sin tid støtteordningen, fordi den ønsker den form for direkte statsstøtte afskaffet. Ordningen på 50 millioner kroner, der finansieres halvt af staten og halvt af EU, kunne dengang søges af alle fødevarevirksomheder uanset størrelse. Det nye forslag fra Socialdemokratiet og SF, der netop med DF's støtte har opnået et flertal uden om regeringen, kræver derimod, at de 50 millioner kroner fra 2004 skal øremærkes til kun at komme små og mellemstore fødevarevirksomheder til gavn. »Ordningen er vigtig for at sikre de små virksomheders konkurrenceevne over for store fødevaregiganter som Arla Foods og Danish Crown. Men også for at styrke dem i forhold til små fødevarevirksomheder i andre EU-lande, hvor ordningen benyttes«, siger Socialdemokratiets fødevarepolitiske ordfører, Ritt Bjerregaard. Pengene skal øremærkes Forklaringen på Dansk Folkepartis kovending i sagen hænger ifølge partiets fødevarepolitiske ordfører, Christian H. Hansen, netop sammen med, at pengene nu øremærkes. Hos det økologiske Thise Mejeri ved Skive er der begejstring over udsigten til en genindførelse af støtteordningen. Mejeriet modtog op gennem 1990'erne millionstøtte fra puljen, hvilket gav den fornødne rygstøtte til at kunne udvikle sig fra at være en lilleputvirksomhed til i dag at have en årsomsætning på 160 millioner kroner og 60 ansatte. Nemmere banklån »Støtteordningen vil øge aktiviteterne i udkantsområderne, hvor det er svært som virksomhed at skaffe etablerings- og udviklingsstøtte fra eksempelvis bankerne. Vi har selv oplevet, at det er nemmere, når man har statsstøtte i ryggen«, siger Thises Mejeris chef, Poul Pedersen. Det alternative flertal uden om regeringen afleverer i dag en såkaldt beretning i Fødevareudvalget, hvori de tilkendegiver, at det statslige bidrag på 25 millioner kroner skal afsættes på finansloven for 2004. Varslet besparelser Næste skridt bliver så at se, om det parti - eller partier - der skal sidde med ved bordet til finanslovsforhandlingerne for 2004, vil gøre det til en mærkesag. »Hvis partiet eller partierne, der sidder med ved bordet i 2004, gør det til en mærkesag, må de også bære et medansvar for at finde finansieringen til den«, siger en afventende fødevareminster. Og det kan blive sin sag. 25 millioner kroner kan nemlig vise sig at være mange penge på vægtskålen set i lyset af, at der allerede nu er varslet store besparelser på Fødevareministeriets område. Det forlyder, at ministeriet kan risikere nedskæringer på et trecifret millionbeløb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























