Danskerne oplever sig på ingen måde klædt på til at kaste sig ud i et frit pensionsmarked, som regeringen lægger op til. Tværtimod. Breve fra pensionsselskaberne får lov at ligge uåbnede til bedre tider - eller til skraldespanden - og hvis vi endelig tager os sammen til at åbne dem, så forstår vi ikke en meter af det, de skriver. En hård dom Dommen over pensionsselskabernes måde at sælge deres vare på er hård. »Uoverskueligheden handler om, at vi ikke ved, hvad vi en skønne dag får i kroner og øre. Samtidig modtager vi stort set uforståelige informationer fra pensionsselskaberne. Er det underligt, at vi vælger - mentalt - at stå af?«. Sådan lyder et centralt citat fra en af de 40 danskere i fire fokusgrupper, som Creative Research & Marketing på ATP's bestilling har gået på klingen om deres forhold til deres pension. Baggrunden for de mere dybdegående interview er en undersøgelse fra Ældre Sagen fra efteråret, der bl.a. afslørede, at hele 73 pct. af befolkningen finder de forskellige pensionstilbud så indviklede, at de er umulige at sammenligne. »Jeg synes ikke, at det er underligt, at folk står af. Hele branchen lider under det problem, at det er jurister og aktuarer, der kommunikerer med kunderne. Når vi har bestilt undersøgelsen, så er det for at finde de fire enkle knapper, man skal trykke på, for at kommunikationen lykkes«, siger underdirektør i ATP, Thor Kleif. Onsdag offentliggør regeringen rapporten fra det såkaldte Bremer-udvalg, der har kulegravet mulighederne for at give danskerne et mere frit pensionsvalg. Men frit valg løser ikke i sig selv problemerne, mener Thor Kleif. »Valgfriheden er ikke det største problem. Problemet er, at folk ikke forstår noget af det«, siger han. Interviewene i fokusgrupperne afslører da også, at kun ganske få af deltagerne var opmærksomme på, at der foregår en debat om frit pensionsvalg. Og blandt de få, der havde hørt om det, havde denne viden ikke ført til overvejelser af nogen art. Som udbredte barrierer mod at skifte pensionsselskab nævner hovedparten: