Danskerne går på efterløn i stor stil, og det er en udvikling, som kommer meget uventet og ubelejligt for regeringen. Derfor må regeringen i sin Økonomiske Redegørelse, der kommer i næste uge, opjustere antallet af efterlønnere med hele 17.000 samlet for i år og næste år. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at skønnet for i år er opjusteret med 5000 så ialt 181.000 ventes at vælge efterlønnen fremfor arbejdsmarkedet. Til næste år regner regeringen med, at 12.000 flere vælger efterlønnen så ialt 192.000 vil forlade arbejdsmarkedet for at lade sig tidligt pensionere. Det vil betyde flere udgifter til efterlønnen end de 22 mia. årlige kroner, som efterlønnen nu koster statskassen. Kritik i OECD-rapport Tallene kommer samme dag, som OECD i en ny rapport kritiserer regeringen for at belønne folk for at forlade arbejdsmarkedet i en tidlig alder, når der i fremtiden bliver hårdt brug for flere hænder, når færre skal forsørge flere. Ledigheden er årsagen Det er den stigende ledighed, der har fået danskere til i større omfang at vælge efterlønnen. Efterlønsordningen er i lighed med andre velfærdsordninger meget følsomme overfor konjunkturernes luner. En meget stor andel af de ældre går på efterløn, når de fylder 62 år, mens færre blandt de 60-61 årige vælger at stoppe med at arbejde. Det er et signal om, at de økonomiske fordele med en højere sats til 62-årige, som efterlønsreformen fra 1998 gav mulighed for, virker, mener regeringen. Ministeren bekymret Udviklingen bekymrer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), men han fastholder, at regeringen ikke vil pille ved efterlønnen, før den ser, om reformen virker, når den er fuldt indfaset efter 2004. »Det er selvfølgelig bekymrende, hvis flere ældre beslutter sig for at stoppe tidligt på arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Men jeg hæfter mig ved, at en del af den øgede tilstrømning til efterlønnen i høj grad skyldes de midlertidige forhold med konjunkturerne«, udtaler Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.