Næsten 50.000 kroner koster det at flytte sin pensionsopsparing fra Danica Pension til Topdanmark Liv. Dermed er de topscorere i en opgørelse over flyttegebyrer fra den netop offentliggjorte Bremerrapport. De høje omkostninger reducerer konkurrencen og begrænser kundernes reelle muligheder for at flytte mellem selskaberne, fremgår det af rapporten. Derfor foreslår udvalget bag, at der lægges et loft over gebyrerne på helt ned til 300 kroner. Kunderne stavnsbindes Forbrugerrådet kalder de nuværende gebyrer for stavnsbinding af kunderne. »Derfor støtter vi rapportens anbefalinger om, at der bør lægges loft på gebyrerne. Og det loft skal ligge langt under 50.000 kroner«, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Villy Dyhr, der opfordrer regeringen til at stå fast på at gennemføre rapportens anbefalinger. Hvorvidt regeringen gør det, er uvist. Rapporten skal først i høring, og derefter tager politikerne stilling til, om der er behov for indgreb. Det betyder også, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ikke ønsker at tage stilling til rapportens anbefalinger endnu. Formanden for pensionsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension, administrerende direktør for AP Pension Holger Dock, erkender, at der skal kigges nærmere på gebyrerne. »Vi er enige i, at de høje flytteomkostninger nedsætter flyttehyppigheden, og vi er parate til at diskutere det nærmere. Men uanset hvilken model man vælger, skal regningen betales«. Omkostningerne indregnes Regningen for at slippe ud af et pensionsselskab opstår, fordi en lang række engangsomkostninger ikke opkræves i starten, men indregnes løbende i det mangeårige kundeforhold, pensionsopsparing lægger op til. Hvis kunden så smutter før tid, mangler selskabet at få dækning for en del af omkostningen. Her anbefaler Bremerudvalget, at omkostningerne - det kan være for eksempel rådgivningsomkostninger i forbindelse med tegningen af pensionspolicen - gøres tydelige og afregnes straks eller over en kort periode, så kunden ikke har en unødig gæld til selskabet. Yderligere anbefaler de, at omkostninger, der ikke kan henføres direkte til den enkelte kunde, fremover holdes ude. Det kan for eksempel være mere overordnede salgsomkostninger, der i dag fordeles på de enkelte kunder. Topdanmark mener, at gebyrniveauet er rimeligt. Men samtidig mener de, at eksemplet ikke er repræsentativt for deres kunder. Danica mener ligeledes, at gebyrniveauet er rimeligt, og advarer imod at gribe ind. Rapporten lægger vægt på, at gebyrerne varierer fra selskab til selskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























