Kunderne vælger butikker efter personalet i forretningerne. Stik mod den gængse opfattelse er kassedamen altså ikke bare en anonym pengeopkræver. Fritidsjob For fire ud af ti kunder har personalets kvalifikationer og personlige service 'i høj grad' betydning for, hvor de handler, viser en helt ny Gallup-undersøgelse. Andre 47 procent af kunderne siger, at det har 'nogen betydning', mens blot 11 procent af kunderne ikke lægger særligt meget vægt på den personlige service, når de skal vælge butik. Det markante resultat er lidt af en ubehagelighed for en branche, der er præget af mange korttidsansatte studenter og andre fritidsjobbere. Taler med kunderne Der er omkring 200.000 ansatte i detailhandlen, hvoraf godt 70.000 er ansat i supermarkeder, hos slagtere, bagere eller i andre dagligvareforretninger. For de butiksansattes organisation, HK/Handel, blotlægger analysen detailhandlens dilemma: Kunderne lægger vægt på personlig service, men bliver konstant konfronteret med nye medarbejdere. »Vi regner med, at hver tredje ansatte i detailhandlen er fritidsjobbere. De arbejder i mange tilfælde blot nogle få måneder samme sted, så skal de videre med studier eller lignende. Det harmonerer dårligt med at bygge en personlig service op hos et velkvalificeret personale«, siger formand Jørgen Hoppe fra HK/Handel, der har bestilt undersøgelsen hos Gallup. I undersøgelsen bliver der udelukkende spurgt til holdningerne til personalet og altså ikke prisernes betydning for valg af butik. »Kasseassistenten er ofte den eneste medarbejder i et supermarked, som kunden taler med. De giver tit kundevejledning, om for eksempel hvor lang tid en steg skal stege, fordi kunden ikke har kunnet finde nogen i slagterafdeling. Prøv at lægge mærke til, at køen ofte er længere hos den ældre kassedame end hos den unge student. Kunderne går til dem, de kender«, siger Jørgen Hoppe. Lønnen op i Ikea Der er ikke nogen samlet opgørelse over antallet af fritidsjobbere, men i Coop Danmarks butikker (tidligere FDB) er 70 procent af personalet fritidsjobbere, som arbejder under 15 timer om ugen. Det svarer til, at godt 40.000 medarbejdere i dagligvarebutikkerne er fritidsjobbere; som hovedregel studerende. Andelen af mere løst ansatte er mindre i udvalgsvarebutikker som tøjforretninger, så alt i alt er et sted mellem 60.000 og 70.000 ansatte i butikkerne formentlig fritidsjobbere. Møbelkæden Ikea hævede for nylig lønnen for kassedamerne markant. I Ikea får kassedamerne nu godt 20.000 kroner om måneden, mens andre butiksansatte ligger på omkring 15.000 kroner. Ikeas nye lønmodel er baggrunden for HK/Handels initiativ til undersøgelsen af befolkningens holdning til butiksansatte. God ide Der er bred opbakning i befolkningen til at hæve lønnen i butikkerne. Hele 85 procent svarer, at det er 'en særdeles god ide' eller 'en god ide' at gå Ikea-vejen, mens blot 9 procent finder, at det er 'en dårlig ide' eller 'en særdeles dårlig ide'. »Der er mange, som er forbløffede over, at kasseassistenterne blot får 14.000-15.000 kroner om måneden. Jeg tror, at det supermarked, som vælger at forkæle medarbejderne med en ordentlig løn og god uddannelse, stille og roligt vil kunne skifte personalet ud, så der bliver flere fuldtidsansatte og færre unge studerende på gennemfart. Det vil give bedre service i butikkerne«, siger Jørgen Hoppe, der vil bruge undersøgelsen, når der til efteråret indledes overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne i Dansk Handel & Service ønsker ikke at kommentere undersøgelsen og de ansattes lønforhold.