At lade pensionsalderen svinge i takt med, hvor gamle folk bliver i Danmark, er noget vås og helt bizart. Det mener både professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København Niels Blomgren-Hansen og professor, dr.phil. og ph.d. Jørn Henrik Petersen, Sydjysk Universitetscenter. Men der hører enigheden også op. Mens Niels Blomgren-Hansen mener, at debatten om den såkaldte ældrebyrde er »hysterisk«, så mener Jørn Henrik Petersen, at det er på tide, at regeringen begynder at tage fat om problemet. »At følge middellevetiden forekommer noget bizart. Vi kan ikke have, at folkepensionen galopperer op og ned på den måde. Men der er selvfølgelig det rigtige i det, at de gange, man har ændret på folkepensionsalderen historisk, har det enten skyldtes ændringer i ledighed, sundhed, levealder eller økonomi. Så på den måde er der ikke noget nyt i forslaget«, siger Jørn Henrik Petersen. Efterlønnen er sagens kerne Han mener i øvrigt, at Anders Fogh Rasmussen med sit udspil på samme måde som de fleste andre politikere går uden om sagens kerne. Ifølge Jørn Henrik Petersen er det ikke pensionsalderen, der er problemet. Det er efterlønsordningen. »Det reelle problem er, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i dag ligger på 61,1 år. Især i kraft af efterlønsordningen. Så det betyder ikke så meget, at folkepensionsalderen er 65 år. De fleste er væk lang tid forinden. Hvis man vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, så er det efterlønsordningen, man skal gøre noget ved. Men da den er ekstremt tabubelagt, så fokuserer politikerne på alt muligt andet«, siger Jørn Henrik Petersen. Hvis statsministerens forslag havde været gældende, ville pensionsalderen være blevet sat op med 1,7 år for mænd og med 1,2 år for kvinder alene i perioden fra 1995 til 2000. På de fem år steg mændenes levealder til 74,3 år og kvindernes til 79 år. Og ifølge statistikerne holder det ikke op her. Det er forventningen, at mænds gennemsnitlige levealder vil have passeret de 78 år, når vi når frem til 2040, hvor kvinderne i gennemsnit kan regne med at nå at fejre deres 80 års fødselsdag. Men det er en rigtig dårlig ide at lade sådanne betragtninger styre pensionsalderen, mener professor i økonomi Niels Blomgren-Hansen. »Det er noget vås at ville gøre pensionsalderen til en funktion af, at folk i dag ikke dør af den første, men først af den anden blodprop. Det kan godt være, at nogen ønsker at sætte folkepensionsalderen op. Men det vil være absurd at gøre det til en funktion af folks alder«, siger Niels Blomgren-Hansen. Rør ikke ved efterlønnen Han vender sig selv skarpt mod at røre ved den nuværende efterlønsordning. »Debatten om ældrebyrden er helt hysterisk. Vi har et robust pensionssystem, som tilmed er suppleret med private pensionsordninger. Efter min mening skal vi gå efter at gøre det langt mere individuelt, hvornår folk ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Og her er efterlønsordningen den helt almindelige lønmodtagers mulighed for selv at vælge, hvad han eller hun vil med resten af sit liv. Det er et kæmpe velfærdsgode, som man ikke bare skal give afkald på på grund af nogle makropolitiske overvejelser«, siger Niels Blomgren-Hansen.