Ikeas direktør, Peter Høgsted, bliver »meget ked af det«, når kollegerne i detailhandlen kalder hans gavmilde tiltag over for sine kassedamer et smart mediestunt, der ikke har en disse med arbejdsmarkedet uden for møbelkædens fire bolighuse at gøre. Udefra set kan det da også ligne en tanke, når virksomhedens 25-procents lønstigning til sine kassedamer følges op af kæmpestore annoncer - blandt andet i nærværende dagblad - med overskriften 'Opgøret med kassedamen'. Men Peter Høgsted afviser kritikken. Motivet bag de ekstra 5.000 kroner, som han vil lægge i sine 100 kassedamers - eller rettere kasseassistenters, som de fordomsfrit bør tituleres - lønpose hver måned, er reelle. Seks millioner om året Lønstigningen skal ikke blot komme Ikeas kasseassistenter til gode og skabe et bedre arbejdsliv blandt Ikeas 800 ansatte - men også på et overordnet plan være med til at fjerne jobbets mærkat som et lavstatusarbejde. Rundt regnet en mission, der vil koste Ikea godt seks millioner kroner om året. »Vi vil gerne skabe et godt arbejdsliv og har nu valgt at sætte fokus på de dårligst lønnede - kasseassistenterne. Det koster penge, men vi mener, at det kan betale sig på sigt. Derfor har vi valgt at hente pengene fra vores markedsføringsbudget. I bund og grund er det et spørgsmål om prioritering«, siger Ikeas administrerende direktør, Peter Høgsted. Billigt at missionere Ja, ja, det er da fint nok. Men også billigt for Ikea at missionere for, lyder kritikken tilbage fra både arbejdsgiverforeningen Dansk Handel & Service og supermarkedskæden Coop Danmark, mens den anden store aktør på supermarkeds-arenaen, Dansk Supermarked, helt fravælger at kommentere sagen. Argumentationen mod Ikeas tiltag bunder primært i, at et lønhop fra mindstelønnen på de 15.000 kroner, som kasseassistenter oftest lever af, til Ikeas 20.000 kroner vil blive en bekostelig affære. Perfekt argument Og at en lønstigning blandt de lavestlønnede kan skabe en ubalance i forhold til de højerelønnede faglærte medarbejdere - og ikke mindst give dem et perfekt argument for også at kræve mere i lønposen. En sidegevinst, som Ikeas tillidsrepræsentant i Gentofte, Winnie Hansen, selv betoner. For Coop Danmark, der beskæftiger over 7.000 kasseassistenter i blandt andre sine kæder Fakta og SuperBrugsen, vil en lønstigning på 25 procent alene løbe op i en årlig merudgift på mere end en kvart milliard kroner. Eller godt det samme som indtjeningen på bundlinjen. »Vi vil derfor ikke følge efter Ikea. Ikke dermed sagt, at vi ser ned på kasseassistenternes arbejde. De laver et værdifuldt stykke arbejde, men det er også en af de funktioner, som alle kan komme ind fra gaden og lave. Samtidig er det et fleksibelt job, der ofte varetages af studerende. Set i det lys er den nuværende løn ikke så lav«, siger informationschef Jens Juul Nielsen i Coop Danmark. 3.000 hos Fakta Heller ikke Dansk Handel & Service vil opfordre sine medlemmer til at følge i møbelkædens kølvand. »Det er nemt for Ikea at gøre, fordi møbelkæden kun har 100 kasseassistenter mod Faktas 3.000. Ikea ønsker åbenbart mere kvalificerede og ældre medarbejdere i kasselinjerne, fordi de mener, det vil give virksomheden merværdi. Det er Ikeas holdning, men det siger ikke noget om resten af branchens behov«, siger Søren B. Henriksen, direktør i Dansk Handel & Service. Hos fagforbundet HK/Handel, der har en del kasseassistenter under sin kappe, vejer missionens overordnede mål dog tungere end spekulationer om beregnende mediestrategi og letkøbt missionering. Sektorformand Jørgen Hoppe ser således Ikeas tiltag som et vigtigt skridt mod bedre vilkår for landets lavtlønnede kasseassistenter.