Trods økonomisk usikkerhed popper der fortsat biogasanlæg op i Danmark. Fredag tager borgmester Bent Brown (S) fra Hjørring det første spadestik til Miljø- og energianlægget GFE Dammen A/S i den nordjyske by. Anlægget skal modtage slam fra renseanlæg og gylle/møg fra kvæg, svin, fjerkræ og mink. El til 4.000 parcelhuse Af den lugtende masse opstår der gødning (kvælstof og fosfor) og biogas. Gassen skal bruges til produktion af el svarende til forbruget i 4.000 parcelhuse. »Anlægget får indtægter fra salg af strøm og gødningsstoffer«, siger direktør Torben A. Bonde fra Green Farm Energy, der sammen med investorer og kommune er med i konsortiet bag miljøanlægget. Økonomien hænger sammen, hvis strømmen bliver belønnet med 60 øre/kilowatttime i ti år, oplyser Torben A. Bonde. Ingen politisk afklaring Netop denne afregning er et af de mange emner, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har diskuteret i månedsvis med Socialdemokratiet, SF, de radikale og de kristelige. Et 100 minutter langt møde torsdag endte uden afklaring. Hvor meget støtte, grøn energi skal have fremover, svæver fortsat i det uvisse. Auken: Regeringen har rykket sig »Situationen er vanskelig, men regeringen har rykket sig på en række områder. Jeg ser dog med alvor på, at regeringen løber fra tidligere aftaler - for eksempel om miljøbonus«, siger energiordfører Svend Auken (S), mens en kortfattet Bendt Bendtsen taler om »konstruktive forhandlinger«. Regeringen holder døren åben for et bredt forlig og er delvist kommet oppositionen i møde på afregningen af biogasstrøm. KrF: Bølgerne går højt Et forslag om 55 øre/kWh fra 2003-07 efterfulgt af nedtrapning er blevet afløst af 60 øre/kWh i ti år. Herefter modtager biogas-el markedsprisen - uden miljøbonus. Energiordfører Bodil Kornbek (KrF) siger, at »bølgerne går højt« i forhandlingerne, så det aftalte kan blive fejet bort og afløst af et forlig mellem V, K og Dansk Folkeparti. Stor interesse Diskussionen foregår, parallelt med at dansk biogas står på tærsklen til et internationalt gennembrud. NIRAS Rådgivende Ingeniører og planlæggere melder om interesse fra Californien, Spanien og Finland. NIRAS skal også designe et biogasanlæg til delstaten Sarawak i Malaysia, hvor der står slam, affald fra svin og diverse biologisk affald på menuen. 'Ægte eksport' Der er tale om »ægte eksport«, påpeger en optimistisk administrerende direktør, Carsten Toft Boesen fra NIRAS. Anlægget etableres uden miljøstøtte.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce