De findes overalt. Skadelige kemikalier, som kan give hormon- eller reproduktionsskader, eller som er kræftfremkaldende. Ikke engang derhjemme kan forbrugerne føle sig sikre, viser en undersøgelse, som Greenpeace offentliggjorde i Bruxelles onsdag. Miljøorganisationen har støvsuget 100 tilfældige hjem i seks forskellige EU-lande og bedt uafhængige eksperter analysere indholdet af støvsugerposerne. Resultatet er overraskende, for i stort set alle 100 hjem fandt eksperterne spor af en række sundhedsskadelige kemikalier. Og der er tale om kemikalier, som fabrikanterne ellers hævder ikke bliver udskilt fra de produkter, de bruges i. De findes i støvet »Der er ikke nogen tvivl om, at der er tale om farlige stoffer. Striden har stået om, hvorvidt de udskilles fra de produkter, de bruges i, og nu viser vores undersøgelse, at de findes i støvet i vores hjem«, siger Jorgo Iwasaki-Riss, der er leder af Greenpeace's EU-kontor i Bruxelles. Greenpeaces undersøgelse er en veltilrettelagt bombe under den debat om kemikalier, der raser i EU-systemet i øjeblikket. I næste uge offentliggør EU-kommissionen nemlig sin strategi for, hvordan der fremover skal bedre styr på de titusinder af kemikaler, vi omgiver os med hver dag. På vej med indgreb Politiken er i besiddelse af et udkast til forslaget, og det viser, at EU fremover vil gribe hårdt ind over for tusinder af farlige stoffer. Som noget nyt er det nemlig kemikalieindustrien selv, der skal bevise, at stofferne hverken er til skade for miljø eller sundhed. Hvis de er det, vil stofferne blive forbudt. »Der er tale om en væsentlig forbedring, men det er langtfra godt nok«, siger Mette Boye, der er miljø- og sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Det kommer nemlig kun i meget begrænset omfang til at gælde for kemikalier i de produkter, som når ud til forbrugerne. »Kemikalier i forbrugerprodukter skal kun testes og registreres, hvis de ved normalt brug afgiver stoffer i tilstrækkelig grad til, at det skader miljøet eller sundheden. Men det er næsten umuligt at bevise, fordi mange kemikalier først har effekter på lang sigt. Det er svært at bevise, at man udsætter børn for noget, når de er to år, hvis det først skader dem 10-20 år senere«, siger Mette Boye. En balanceakt EU-kommissionen forsvarer dog forslaget og siger, at der er tale om en nøje balance mellem på den ene side hensynet til miljø og sundhed og på den anden side hensynet til kemikalieindustrien. Og netop industrien ser med stor bekymring på det forslag, der er på bordet. Det vil nemlig koste industrien og brugerne af kemikalier enorme summer over de næste 17 år. EU-kommissionen anslår i udkastet, at de direkte og indirekte omkostninger tilsammen løber op i 135-235 milliarder kroner frem til 2020. Til gengæld vil antallet af kræfttilfælde falde med mellem 2.200 og 4.300 om året. Men forslaget er simpelthen for omfattende, siger Utz Tillman, der er administrerende direktør i den europæiske kemikalieindustris organisation, CEFIC. Det vil blive for tungt og for dyrt at administrere. »Vi er ikke tilfredse med, at der skæres i vores profitter«, siger han, men understreger samtidig, at industrien deler de politiske mål om at tage størst muligt hensyn til miljø og sundhed. »Vi er heller ikke tilfredse med den nuværende lovgivning, der er ineffektiv og utilstrækkelig. Men det skal også kunne fungere, og derfor bør man i starten kun registrere de kemikalier, hvor der virkelig er brug for at have informationer nu«, siger Utz Tillman.