Der er sket et historisk brud med tendensen til mindre lønforskelle blandt ansatte i stat, amter og kommuner. Det er kommunerne, der fører an i den nye tendens, viser løntal fra perioden 1997 til 2001. Forskellen er vokset Forskellen på top og bund i det kommunale og statslige lønhierarki er vokset markant de seneste fem år. Tendensen i kommunerne er noget kraftigere end for statsansatte og især privatansatte. Målt i kroner og øre halter begge grupper af offentligt ansatte dog fortsat efter det private arbejdsmarked. Det viser en sammenligning af lønudviklingen i stat, amter og kommuner og det private erhvervsliv, som Politiken har foretaget. Udviklingen er så markant, at det klart bryder med den langstrakte historiske tendens i løndannelsen. Frem til midten af 1970'erne blev lønforskellene stadig mindre i alle sektorer, og derefter stod udviklingen stille de næste 15-20 år, påpeger arbejdsmarkedsforsker Karsten Albæk fra Københavns Universitet. »Men nu ser det ud til, at der er sket en betydelig ændring i den kommunale og statslige løndannelse. Det er ikke småpenge, vi taler om her«, siger Karsten Albæk med henvisning til de nyeste tal for timelønninger. Laveste løn på 149 kroner Lønnen blandt den bedst lønnede fjerdedel i kommunerne lå på minimum 208 kroner i timen i 2001, mens den dårligst stillede fjerdedel måtte nøjes med 149 kroner i timen og derunder. Dermed fik de højtlønnede mindst 40 procent ekstra i lønposen i forhold til de dårligst lønnede i 2001. Tilbage i 1997 var løngabet mellem høj og lav kun på 30 procent. »Det er mit indtryk, at effektiviteten i den offentlige sektor er blevet større, og derfor kan man ikke afvise, at den øgede lønspredning afspejler en tilnærmelse til forholdene på det private arbejdsmarked«, siger Karsten Albæk. Er det godt eller skidt for samfundet?

»Man kan sige, at lønforskelle er et nødvendigt onde for at drive et samfund som det danske på en effektiv måde«, siger Albæk. Kommunale forhandlere studser I de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab KTO, studser vicesekretariatschef Jørgen Holst umiddelbart over udviklingen. KTO fokuserer primært på, at lønforskellene mellem kommunalt ansatte og privatansatte fortsat er stor - og stigende. I 2001 tjente en privatansat 207 kroner i timen i gennemsnit, mens den kommunalt ansatte lå på 189 kroner i timen - en forskel på ti procent mod kun otte procent i 1997. Indførelsen af lønsystemet ny løn, der belønner offentligt ansatte med særlige kvalifikationer, er sandsynligvis en del af forklaringen på de øgede lønforskelle, men kan langtfra forklare det hele, mener Jørgen Holst. »Ny løn udgør kun fem procent af den samlede lønsum, så jeg tror ikke, at det kan rykke lønudviklingen så voldsomt. En anden forklaring kan være, at personalesammensætningen i kommunerne har ændret sig. Blandt nogle personalegrupper, for eksempel gymnasielærere, sker en slags forgubning«, siger Jørgen Holst. Forgubning betyder flere ældre, og dermed mange på slutløn, som ligger over gennemsnitslønnen. Omvendt har kommunerne fra 1997 til 2001 ansat væsentlig flere pædagoger - en personalegruppe, som ligger i den lave ende af lønskalaen, påpeger Holst.