Offentlige arbejdsgivere har forbigået de lavtlønnede og forgyldt de højtlønnede gennem de sidste fem år, mens private virksomheder har sikret lige lønudvikling for alle. Det viser en sammenligning af lønudviklingen i stat, amter, kommuner og det private erhvervsliv, som Politiken har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen bryder markant med den historiske tendens til mindre lønforskelle i det offentlige. Den bedst lønnede fjerdedel i amter og kommuner har i gennemsnit fået 25 procent oveni, mens den ringest lønnede fjerdedel har måttet tage til takke med 16 procent. Derimod har alle privatansatte uanset lønniveau hentet godt 20 procent. FOA er rasende Formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), der organiserer lavtlønnede grupper som plejepersonale og rengøringsfolk, er rasende. »Vi har før konstateret, at lønudviklingen i den kommunale sektor halter håbløst efter den private - men det skyldes åbenbart i høj grad den lavtlønnede del af de kommunalt ansatte. Det kan vi på ingen måde leve med«, siger Dennis Kristensen. Modsat glæder Svend M. Christensen sig. Han er formand for de højest lønnede i Akademikernes Centralorganisation (AC) og kalder udviklingen nødvendig for, at veluddannede offentligt ansatte kan komme på lønniveau med deres kolleger i det private. Undersøgelse efter ny løn Politikens undersøgelse rækker tilbage til 1997, hvor det offentlige indførte lønsystemet ny løn, der giver amter og kommuner mulighed for at belønne medarbejdere med personlige tillæg. Men intensionen har aldrig været at belønne top frem for bund i lønhierarkiet, påpeger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. »Meningen med ny løn var at øge lønspredningen inden for hver enkelt faggruppe, men der er ikke sket meget. Til gengæld har især lønmodtagerorganisationerne, men også arbejdsgiverne, sagt, at ny løn ikke skulle øge forskellene grupperne imellem«, siger han. Målt i kroner og øre er lønafstanden fra højest til lavest dog endnu størst i det private.