Efter 47 år med det danske, norske og svenske flag på flyet er tiden som selvstændigt flyselskab ved at rinde ud for SAS. I løbet af få år kan SAS være forvandlet til en nordisk filial af tyske Lufthansa. Enten i form af en fusion eller en decideret overtagelse af SAS. Sådan lyder vurderingen hos den international luftfartsorganisation IATA. Et spørgsmål om tid »Jeg anser det blot for at være et spørgsmål om tid, før vi ser noget, der ligner en fusion mellem Lufthansa og SAS. Det kan allerede ske om et par år«, siger IATA's informationsdirektør, William Gaillard. Han peger på, at der i dag er alt for mange flyselskaber i forhold til kundegrundlaget. Alene i Europa konkurrerer 15 store selskaber om den trange plads. »Luftfartsindustrien er den absolut eneste globale industri, som ikke har været igennem en fusionsbølge. Det bliver nødt til at ske, og i den proces vil mange nationale selskaber miste selvstændigheden«, siger IATA-direktøren. Han sammenligner det med udviklingen i bil- og medicinalbranchen, hvor Sverige i løbet af få år har måttet sige farvel til ejerskabet af store virksomheder som Volvo og Pharmacia. Fagforeningsfolk er enige Centrale fagforeningsfolk i SAS deler IATA's vurdering. Lederen i den norske SAS-personaleklub, Asbjørn Wikestad, vurderer, at en sammenlægning af de to selskaber bliver resultatet, hvis ikke SAS i løbet af meget kort tid begynder at give overskud. »Ingen virksomhed kan i længden overleve, hvis udgifterne er større end indtægterne. Det gælder også for SAS. I så fald står andre selskaber som Lufthansa klar til at tage over«, siger fagforeningslederen til den norske avis Aftenposten. Svenskerne blokerer Hos investeringsbanken JP Morgan i London følger luftfartsanalytikeren Mark Bayley udviklingen i SAS med stor interesse. Og han ser fusionssnakken om SAS og Lufthansa som et billede på en nødvendig udvikling i den europæiske luftfartsindustri. »Vi har simpelthen alt for mange nationale luftfartsselskaber i Europa lige nu, så man er nødt til at forvente en del fusioner de kommende år. Jeg vil helt klart mene, at inden for en periode på fem år, så er det British Airways, Air France, Lufthansa og KLM, der bliver tilbage«, siger Mark Bayley, der tvivler stærkt på, om SAS er et selvstændigt selskab om fem år. »I et frit marked ville der sandsynligvis kun være plads til fire-fem store europæiske luftfartsselskaber, og jeg ser ikke helt SAS på samme niveau som de øvrige selskaber, jeg har nævnt. Men dette er jo også en politisk sag. Det er jo ikke sikkert, at regeringen er villig at lade SAS fusionere med Lufthansa«, siger Mark Bayley og berører dermed en af forhindringerne for en fusion mellem SAS og Lufthansa. De tre stater, Danmark, Norge og Sverige, kontrollerer i dag SAS, og selvom både den danske og den norske regering har luftet tanker om et salg, har den svenske statsminister, Göran Persson, indtil videre blokeret. Samtidig forhindrer det internationale aftalesystem en fusion. Luftfartsindustrien opererer stadigvæk på baggrund af aftaler, som kræver, at de interkontinentale ruter beflyves af nationale luftfartsselskaber. På skiferie med Lufthansa-chefen Internationale aftaler eller ej. Ifølge en marts-udgave af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin kan SAS-chef Jørgen Lindegaard allerede have været godt i gang med fusionsdrøftelserne med Lufthansa. I det tidlige forår vendte han hjem fra en skiferie, hvor han var indlogeret i Lufthansa-chefen Jürgen Webers private alpehytte. I går lagde Lindegaard dog luft til Lufthansa-tankerne. »Man taler meget om, at der kun er plads til store selskaber. Men vi mener faktisk, at vi har fundet en anden vej ved at samle en lang række forskellige selskaber under vores vinger som blandt andet norske Braathens og Widerøe samt Spanair«, lød det fra topchefen i SAS.