Nogle slår på tæven. Andre ryger for meget hash. Og andre igen er psykisk skrøbelige. Fælles for dem er, at de er 16-23 år og har dårlige eller ingen erfaringer med uddannelse og arbejde. Men de kan trækkes væk fra udsigten til et langt liv på kontanthjælp. Positiv evaluering Et pilotprojekt i ni kommuner har arbejdet målrettet med de såkaldt marginaliserede unge. Projektet er netop evalueret, og erfaringerne er utrolig positive - en stor andel af de unge ender i et rigtigt arbejde eller en uddannelse. »Arbejdsgivere og uddannelsessteder kræver personlige kompetencer af deres ansatte. For eksempel at forstå en ordre og at stå op om morgenen. Men mange af de her unge kan ikke de ting. Ideen bag projektet er, at de skal lære det på et rigtigt arbejde - ikke i et kommunalt laboratorium«, siger Søren Løkke, leder af Ungehuset i Brøndby Kommune, hvor 38 procent af deltagerne er videre i job eller uddannelse. Tager udgangspunkt i de unges drømme Projektet tager udgangspunkt i de unges egne drømme. Næste trin er at give dem erfaringer på en rigtig arbejdsplads. Kommunen skal holde den unge på sporet, og det sker med massiv støtte fra en kontaktperson, der hjælper med at få styr på livet uden for jobbet samt en mentor i virksomheden. Ros fra minister Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) roser projektet. »Det er netop denne gruppe af unge, der er i risiko for at blive marginaliseret. Jeg glæder mig meget over, at man i kommunerne nu forsøger at gå nye veje, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte unges problemer og ønsker. Men jeg glæder mig også over, at virksomhederne er villige til at tage et socialt ansvar og hjælpe de unge på ret køl. Også selv om det ikke lykkes i første hug«, siger ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























