»Ligestilling på arbejdsmarkedet« skal være et særligt indsatsområde for regeringen de kommende år. Herunder en fælles nordisk ligelønsstatistik, der gør det muligt at sammenligne mænd og kvinders løn - renset for forskelle i f.eks. uddannelse og anciennitet. Sådan lød det, da ligestillingsminister Henriette Kjær (K) tirsdag præsenterede regeringens handlingsplan. Og det undrede en del oppositionspolitikere. For et af VK-regeringens første skridt, var at standse det statistikprojekt, som forgængerne havde sat i gang. Men som Politiken skrev tirsdag lever lønforskel mellem mænd og kvinder i bedste velgående. Især når man ser på personlige tillæg. Og uligheden er svær at gøre noget ved, så længe der ikke er åben adgang til at sammenligne lønnen for to ansatte på samme arbejdsplads eller på tværs af virksomheder. Fem spørgsmål Vi har stillet kvinden med det overordnede ansvar for ligestilling fem spørgsmål: Hvad betyder ligeløn for dig? »Retfærdighed. Når man laver det samme arbejde, skal man selvfølgelig have det samme. Det er respekt for kønnenes forskellighed«. Hvad bør arbejdsgiverne så gøre for at sikre sig, at der ikke bliver gjort lønforskel på mænd og kvinder? »Den overenskomstmæssige løn skal være ens. Og så er der problemet med de personlige tillæg. Ny løn er sådan set en god ting, men kønnene agerer forskelligt. Mænd er meget gode til at være synlige og tale deres sag, mens kvinder forventer, at der da bliver lagt mærke til, når de har klaret sager virkelig godt. Den psykologi har arbejdsgiverne pligt til at kende - og bruge, når de belønner med særlige tillæg«. Hvorfor har I droppet den kønsopdelte lønstatistik? »Arbejdsgiverne synes, at den var tilrettelagt på et forkert grundlag. At den var for bureaukratisk, og der var ikke den ting, som ikke var galt. Og så har parterne været uenige om, hvor meget der skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked, og hvor meget der skyldes reel uligeløn. Men det er mit indtryk, at de er ved at blive enige. Og de ved jo, at lovgivningen hænger over hovedet på dem«. Og den bliver gennemført, hvis de ikke bliver enige? »Ja. Jeg mener ikke, at ligelønsstatistik løser alle problemerne med uligeløn, for meget af det er også de personlige tillæg, som man selv forhandler sig til. Og der skal kvinderne være bedre til at slå i bordet, men også arbejdsgiverne bedre til at honorere begge grupper. Så derfor løser det ikke det hele, men jeg synes, at vi bør kunne blive enige om at have statistik på området«. Hvor lang tid får parterne? »Indtil efteråret, men meget gerne snart. Jeg synes, at de har haft god tid til at sidde ved bordet«.