Mere end 10.000 mennesker kan forvente at få erstatning af Danske Bank efter det it-nedbrud, der for en lille måned siden. Danske Bank forventer at betale op imod 50 millioner kroner i erstatning til kunder, der har fået rykkergebyrer for forsinkede betalinger eller tabt penge på kuldsejlede aktiehandler, fordi it-systemerne gik i sort midt i marts, og satte gang i en elektronisk kædereaktion, der forstyrede flere tusinde bankkunders hverdag. Selvom strømmen af krav fra ramte kunder er stilnet en smule af, så vokser bunken stadig. Ifølge Danske Banks øverste chef - ordførende direktør Peter Straarup - er flere hundredetusinde transaktioner for milliarder af kroner blevet forsinket, og bankens forretningsforbindelser i hele verden er ved at gøre skaderne op. Intet mundhuggeri Peter Straarup forventer, at IBM uden større mundhuggeri vil dække bankens tab. »Jeg regner ikke med, at der kommer en erstatningssag ud af det. Jeg regner med, at vi kan tale os på plads«, siger Peter Straarup. IBM's pressechef, Anders Lund Rendtorff, vil ikke udtale sig om spørgsmålet om en erstatning til Danske Bank. I det hele taget har IBM valgt at holde aldeles lav profil - i hvert fald i offentlighedens blitzlys. Hvad der kommer til at ske bagefter kan blive en anden sag, men indtil videre regner Peter Straarup stadig med at være IBM-kunde. »Vi vil lægge det her foran dem og forhandle med dem om, hvad det kan betyde for det samlede samarbejde - også i økonomiske termer. Men det er vi ikke nået til endnu«, siger Peter Straarup. Bank får nyt sikkerhedssystem Danske Bank går i påsken i gang med at indføre et nyt sikkerhedssystem, så alle bankens data og programmer kører på to uafhængige computercentraler - som to enæggede tvillinger, der kan overtage for hinanden, hvis noget går galt. »Men det havde ikke hjulpet os i forbindelse med nedbruddet. Vi kan ikke gardere os 100 procent, men vi kan gardere os bedst muligt, og det arbejder vi på«, siger han. Millionregning Regningen for større sikkerhed er på omkring 100 millioner kroner - yderligere forventer Peter Straarup at bruge 30 til 50 millioner kroner årligt på it-sikkerhed. Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl er tilfreds med bankens redegørelse og håber samtidig, at andre banker kigger katastrofeberedskabet igennem en ekstra gang. »Uanset hvor mange sikkerhedssystemer de indfører, så vil der indimellem opstå den slags problemer. Enhver, der har siddet foran en computer, ved jo, at der gerne opstår flere ting på en gang, der ikke burde kunne ske«, siger Rasmus Kjeldahl.