A.P. Møller går endnu en gang forrest og støtter USA's krig mod Saddam Hussein og den danske deltagelse i krigen.
I et interview med Politiken lægger skibsreder Jess Søderberg ikke skjul på sin frustration over kritikken af krigen og peger på det dobbeltmoralske, når danskere demonstrerer mod A.P. Møller, fordi rederiet sejler for USA, mens ingen protesterede, da Saddam Hussein slog sin egen kurdiske befolkning ihjel med masseødelæggelsesvåben.
Hvad er din kommentar til demonstrationerne mod A.P. Møllers engagement i krigen?
»Du kan ikke være i tvivl om min holdning. Hvor var de mennesker (demonstranter red.) henne, da Saddam Hussein slog sine egne folk i hjel og vel gør det enddnu. Jeg savnede de demonstrationer mod dikatoren, som man jo ved har masseødelæggelsesvåben og i hvert fald har brugt dem«.
Betyder det, at I også bakker op om Danmarks deltagelse som koalitionspartner i krigen?
»Det mener jeg bestemt. Jeg synes, alle bør bakke op om det. Også når vi har soldater af sted, selvom det er et fåtal«.
Gør I noget for at passe ekstra på jeres ansatte, ejendomme etc.?
»I et demokrati har man jo lov til at protestere, så længe man gør det på et lovligt grundlag. Andre skal have lov til at have deres mening, ligesom jeg har min mening. Men de skal holde sig inden for lovens regler. Det er da klart, at vi må prøve at gardere os. Jeg forstår ikke, hvorfor Netto skal have problemer med at transportere deres varer væk fra et lager, fordi nogen vil demonstrere. Det er ude af proportioner efter min mening«.
Har I oplevet reaktioner blandt kunder i Arabien eller muslimske lande?
»Det har vi ikke mærket«.
Hvad betyder krigen i Irak økonomisk for A.P. Møller koncernen?
»Krigen i Irak begyndte jo først i 2003. Derfor er det naturligt, at krigen ikke indtager nogen særlig stor post i regnskabet for 2002. Men i vore forventninger til 2003 siger vi jo, at med den uafklarede globale situation er usikkerheden større end længe. Det er vel, hvad vi kan sige om det«, siger Jess Søderberg.
Er der ting, I ikke kan gøre eller steder, hvor I ikke kan operere på grund af situationen i Irak?
»Det er der faktisk ikke. Ikke noget væsentligt«.
Har krigen givet jer yderligere opgaver?
»Det er ikke sådan at mængden af opgaver har ændret sig radikalt. Vi har jo i øvrigt også skibe på charter til det engelske forsvarsministerium. Alt i alt er vort engagement i dette jo en meget lille del af vor samlede omsætning. Der er ikke tale om, at det har ændret sig, eller at vi tjener flere penge på de skibe på grund af krigen. Vi får samme betaling, uanset om de ligger stille eller sejler«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Donald Trump og Vladimir Putin er blevet ydmyget
-
Ny bog afslører vilde detaljer om Donald Trump
-
Ny S-ordfører: »Der er en vrede i vores befolkning over, at vi har lukket for mange ind, som har nogle helt andre livssyn«
-
Lørdag eftermiddag slog lynet ned på Heartland
-
Hendes koncert blev aflyst. Så dukkede hun op foran Egeskov: »Det her er det bedste, jeg kunne drømme om«
-
»Det er jo forrykt«: Udlændingeminister chokeret over resultater fra stikprøvekontrol: »Det er forargeligt og ærligt talt chokerende«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det er et mesterværk. Men det er bare ikke sådan, vi skal bygge
Lyt til artiklenLæst op af Karsten R.S. Ifversen
00:00
KOMMENTAR
Debatindlæg af Isabell Kannegaard Olesen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























