Synoptik holder auktion. 53 procent af koncernens aktier er til salg, og fem potentielle købere er indbudt til at byde på dem. Prisen for aktierne forventes at ligge i omegnen af 800 millioner kroner. Salget sker med henblik på at erobre markedsandele i Skandinavien, hvor Synoptik allerede har massivt fodfæste, og ikke mindst i Tyskland og Polen. Det forventes derfor, at køberen lægger omkring 300 millioner kroner til opkøb af butikker oven i prisen på aktierne, sådan at den samlede pris runder en milliard kroner. Ejes af LEGO og Nordea »Vores naturlige ekspansion ligger i Tyskland og i de lande, der ligger langs Østersøen«, siger Synoptiks bestyrelsesformand, Lars Ive, der regner med, at Synoptik bliver blandt de tre-fire største optikerkæder i Europa, såfremt salget lykkes. I dag ejer Legofonden Kirkbi og Nordea de 53 procent af aktierne i Synoptik, der er til salg. Synoptik-fonden beholder 44 procent af aktierne, men den post vil blive udhulet markant, hvis en ny ejer ekspanderer i udlandet. Planen er, at Synoptik skal vokse fra 300 butikker til 500-600 i løbet af nogle år. »Hvis den plan, vi har nu, lykkes, er vi dobbelt så store om fem år«, siger Lars Ive, der betegner mulighederne for et salg som 'fornuftige'. Trendy med salg Synoptik er ikke den eneste danske virksomhed, der lige nu forsøger at ekspandere med international kapital i ryggen. Ekspert i detailhandel, Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia, mener, at der er tale om en klar tendens. »Det er en trend inden for detailhandelkæderne. Man forsøger at udvide ved først at sætte sig på Skandinavien og dernæst tage ud i Europa. De fleste detailkæder har ikke kapitalgrundlag til selv at klare den nødvendige vækst, og så kommer der fremmed kapital ind«, siger han. Senest har ILVA og Danske Trælast budt internationale investorer op til opkøb med henblik på at erobre markedsandele i udlandet, mens også Matas overvejer et ejerskifte. Synoptik vil end ikke antyde, hvem der er med i opløbet om at købe optiker-koncernen, men bestyrelsesformand Lars Ive bekræfter, at der både er finansielle investorer og aktører i optikerbranchen blandt de potentielle købere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























