Tv har en stor del af skylden for, at fedme er blevet det største sundhedsproblem for børn og unge i Danmark. Og det er ikke bare, fordi tv får børn til at sidde lammede i sofaen og drikke sodavand i stedet for at hoppe rundt i hinkeruder eller lege tagfat. Reklamerer for fed mad Det er ligeså meget, fordi, børne-tv er fedtet ind i store mængder af reklamebudskaber, der skal få børn til at plage om - og spise af - de madvarer, der indeholder alt for meget sukker og fedt. »Burgermenuer og mad- og drikkevarer, der normalt betragtes som varer, vi bør spise mindre af, er de produkter, der reklameres mest for. Mindre børn er ofte målgruppen for disse reklamer, fordi de har en betydelig indflydelse på de produkter, som forældrene køber«, skriver FN's sundhedsorganisation, WHO, i en rapport om årsagen til kroniske sygdomme, der blev offentliggjort i denne måned. Helt gal i Danmark Tilsvarende ord kom i onsdags fra Ernæringsrådet, da forslagene til en indsats mod den danske fedmeepidemi blev lagt frem. Rådet har lavet en optælling af reklamer på TV 2 gennem et halvt år. Også i Danmark er den helt gal. Hver sjette reklame for madvarer i reklameblokkene er rettet direkte mod børn. Og ud af i alt 1.550 børnereklamer for madvarer er hele 96 procent reklamer »for decideret usunde madvarer som eksempelvis morgenmadsprodukter med et højt sukkerindhold eller færdige middagsretter med et højt fedtindhold«, skriver Ernæringsrådet. I den optælling er slik og chokolade ikke talt med. Havde de været det, havde billedet været endnu mørkere, for der reklameres mere og mere for de søde sager, viser de seneste tal fra Gallup. I 2002 steg chokolade-, slik- og sodavandsproducenternes samlede reklamebudgetter med 12,5 procent i forhold til året før. Det er tre gange højere end gennemsnittet for andre brancher. Ukontrollabel vækst »Konsekvensen af reklamerne er den ganske enkle, at det får børnene til at efterspørge nogle bestemte produkter, som det er helt centralt at få os til at spise mindre af. Derfor er det vigtigt at få en begrænsning af reklamerne«, siger formanden for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen. Overvægt og fedme har udviklet sig til det største sundhedsproblem blandt børn og unge i Danmark. Og da Ernæringsrådet og Sundhedsstyrelsen onsdag fremlagde deres forslag til en handlingsplan mod fedmeepidemien, blev det ledsaget af mængder af trist statistik. Antallet af fede og overvægtige mennesker vokser ukontrolleret i Danmark. For meget fedt fører til kortere liv og forhøjet risiko for kroniske sygdomme. I al sin enkelhed drejer problemet sig om, at vi spiser for meget energi og forbrænder for lidt. Selv om man har vidst det i årevis, er det ikke lykkedes at undgå en fedmeepidemi ved at løfte pegefingre. »Problemet er komplekst, og børns forbrug af tv og reklamerne rettet mod børn er et af mange elementer, der er vigtige at tage op«, siger Bjørn Richelsen. Folks eget ansvar Politiken forsøgte torsdag at få fat i de virksomheder, der er mest aktive, når det gælder usunde fødevarer rettet mod børn. Kellogg's ønskede ikke at deltage, og McDonald's ønskede sig mere betænkningstid for at svare på specifikke problemstillinger om deres børnereklamer. Kristian Scheef Madsen, kommunikationsdirektør for McDonald's, mener dog ikke, at burgerkæden har et medansvar for, at flere og flere bliver fede. »Helt grundlæggende må det være op til folk selv at vælge. Vi vil give dem muligheden for et bevidst valg og informerer derfor om næringsindholdet i vores produkter. Men om de spiser for meget eller for fedt, er deres eget ansvar«, siger han. Men når I markedfører jeres mad med legetøj og disneyfigurer, er I vel med til at påvirke børnenes valg i en usund retning? »For det første er vores mad ikke mere usund end danskernes andre foretrukne valg. Og dernæst kan vi ikke påtage os ansvaret for, hvad forældre lader deres børn spise. Ærlig talt - så serverer vi måske omkring en procent af måltiderne i Danmark«, siger han. Forældre bør begrænse tv-kigning Også helt reklamefri tv-kigning er medvirkende til, at der nu er tre børn med vægtproblemer i en gennemsnitlig dansk skoleklasse. Det betragtes som »den enkeltfaktor, der gør børn mest inaktive«. »Hvis du sætter små børn på gulvet, er deres helt naturlige adfærd at begynde at bevæge sig rundt, bruge deres muskler og lege. Tv har den effekt, at det begrænser den sunde og naturlige adfærd. Hvis man iagttager børn, der ser tv, er det åbenlyst, at de bliver helt passive og holder op med at tumle«, siger professor dr. med Kim Fleischer Michaelsen, der har været med til at udarbejde oplægget til fedmehandlingsplanen. Derfor opfordres forældre til at sætte en øvre grænse for, hvor meget tid børn bruger foran fjernsynet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Nu er kun Lars Boje tilbage i folketingsgruppen: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























