Slagsmålet om hvilken fagforbund, der i fremtiden skal organisere it- og telemedarbejdere, er for alvor skudt i gang. I øjeblikket er de omkring 50.000 it- og telemedarbejdere organiseret i hele fem forskellige forbund - Telekommunikationsforbundet, Dansk El-forbund , Teknisk Landsforbund, HK Service og Prosa. Hvor medlemmerne betaler for hver deres politiske overhoveder, administrationer og kontorer. »Det er absolut et mål at få en samlet organisation for samtlige it- og telemedarbejdere. Der er en åben invitation til andre om at komme med i fusionen«, siger forbundsformand Bo Stenør Larsen, der kan bruge det klare ja fra sine egne medlemmer i Telekommunikationsforbundet som springbræt til at få endnu flere medlemmer. Det lille forbund får en meget synlig rolle med seks selvstændige afdelinger under det store metalarbejderforbunds vinger. Det ser formanden som et aktiv i kampen for at få fat i de mange uorganiserede i it-virksomhederne. Uopdyrket område »Der et stort uopdyrket område med de mange uorganiserede. Vores problemer er, at unge ikke er så tilbøjelige til at melde sig ind i en fagforening, som de generationer, der forlader arbejdsmarkedet. I en stærk organisation kan vi skabe et bedre billede af os selv«, siger Bo Stenør Larsen, der ikke lægger skjul på, at hans forbund gerne skulle vokse på bekostning af de øvrige forbund. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet ser ikke umiddelbart Telekommunikationsforbundets fusion med Dansk Metal som en genvej til at få samlet de 50.000 it-folk i samme forbund. »Samlingen er snarere skubbet længere ud i fremtiden, men det kan sagtens være, at samlingen kommer. Det kan for eksempel ske ved, at der bliver skabt et selvstændigt it-forbund«, siger han. I disse år slås mange af forbundene for at holde medlemstallet oppe. Generelt taber forbundene i parablyorganisationen LO medlemmer. Siden 1990 har LO mistet næsten 90.000 medlemmer eller omkring syv procent. Forbund som Dansk Metal har meget vanskeligt ved at få 'naturlig' tilgang af nye medlemmer, men kan få nye kontingentbetalende medlemmer ved at få mindre forbund under sine vinger. Metal får i et hug 11.000 nye betalende medlemmer oven i i de 109.000, som de har i forvejen. Vores problemer er, at unge ikke er så tilbøjelige til at melde sig ind i en fagforening, som de generationer, der forlader arbejdsmarkedet«»Det er formentlig baggrunden for, at Telekommunikationsforbundet har fået et godt tilbud om vidtstrakt selvstændighed. Dansk Metal mister medlemmer, fordi industriproduktionen bliver flyttet ud til andre og billigere lande. I Danmark er industrisamfundet ved at blive afløst af et servicesamfund, så Telekommunikationsforbundet som en sektion, der måske kan vokse, er meget værdifuld for Metal«, siger Flemming Ibsen. Telekommunikationsforbundet har udelukkende haft medlemmer, der er ansat i Teledanmark, så det har længe ledt efter en partner. HK Service, der organiserer 20.000 it-folk, havde håbet på et tættere samarbejde. »Det er deres valg at gå ind i Metal. Men jeg kan da godt være lidt forundret over valget. Deres medlemmer ligner jo i højere grad vores medlemmer. Der er jo med tiden blevet færre teknikere i Telekommunikationsforbundet og flere med job som ligner HK's som for eksempel webdesignere og datamatikere«, siger formand Karin Retvig, HK Service. Hun er også tilhænger af et samlet it-forbund, men lader forstå, at Dansk Metal ikke er det idelle regi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























