Københavnerne er for længst hoppet på. Det samme gælder til dels århusianerne, mens det kniber gevaldigt for sønderjyderne. Et økologisk danmarkskort udarbejdet af detailkæden Coop Danmark, der står bag blandt andet Kvickly, SuperBrugsen og Fakta, viser, at fordelingen af økologiske indkøb herhjemme er meget ujævn - og at det i stadig stigende grad er et storbyfænomen. Hvis københavnernes økologiske indkøb sættes til indeks 100, så er det 57 i Århus, 41 i Odense, mens det falder til 30 i Sønderjylland og Midt- og Vestjylland. Københavnerne køber med andre ord tre gange så mange økologiske madvarer end folk i provinsen. »Det er kun 15 procent af forbrugerne, der køber 80 procent af de økologiske varer, der sælges herhjemme. Og de 15 procent kommer fortrinsvis fra København og Århus. Tendensen er samtidig, at forskellen mellem det økologiske salg i storbyerne og provisen bliver stadig større. Salget af økologiske madvarer stiger i København, mens det er faldende i yderområderne«, siger Coop Danmarks underdirektør, Mogens Werge, der ser flere grunde til udviklingen. Hippe ting som økologi har bedre vilkår i storbyer, fordi koncentrationen af den typiske økologiske forbruger er større. Det er i grove træk moderne mødre med små børn, folk med høje husstandsindkomster samt studerende. Ændret annoncering Derudover er der også sket en markant ændring af detailkædernes markedsføring af økologiske produkter de seneste par år. Mens den fra midten af 1990'erne til 2000 var bred og foregik gennem husomdelte tilbudsaviser, er den i dag rettet mod efterspørgslen i de enkelte lokalområder. »Vi markedsfører i dag mere gennem distriktsblade og i butikkerne, hvor vi selvfølgelig markedsfører mindre for økologiske varer i yderområderne, fordi de ikke efterspørges i samme grad som på Nørrebro i København«, siger Mogens Werge. Detailkæderne har således også et ansvar for, at få de 65 procent potentielle økologiske forbrugere, der findes i dag, til at hoppe på den grønne bølge. Det kan ske gennem øget markedsføring samt en bedre placering af de økologiske varer i butikkerne. Også landsdækkende kampagner for økologien, som den Ø-mærke-kampagne Fødevareministeriet har varslet til sommer, kan få økologien til at bide sig bedre fast i yderområderne. Der bliver i alt solgt for cirka 2,5 milliarder kroner økologiske varer herhjemme - af dem står Coop Danmark for omkring en milliard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen