I takt med, at endnu en krig i Mellemøsten nærmer sig, skærper myndighederne verden over deres olieberedskaber. Sverige overvejer at opfordre bilisterne til at bruge mindre benzin, og i Danmark har Det Rådgivende Olieforsyningsudvalg, der blev oprettet efter olieprischokket i 1973/74, holdt sit første møde i flere år. Olie til tre måneder Konklusionen er, at de danske lagre indeholder olie til 80-90 dages forbrug, men at der ikke lige nu er behov for at trække på reserverne. »Udvalget har hele tiden eksisteret, men der har ikke været holdt møder, fordi udviklingen har været tryg og rolig. Nu er der udsigt til en mindre tryg og rolig situation«, siger formanden for Det Rådgivende Olieforsyningsudvalg, afdelingschef Hans Jørgen Koch fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Udvalget har en halv snes medlemmer. Staten møder op med fire repræsentanter, og de drøfter olieforsyning med topcheferne fra landets største olieselskaber: Statoil, Dansk Shell, Hydro Texaco med flere. Udvalget mødes, når der er spændinger på oliemarkedet. Data sammenlignes, og skønner udvalget, at der er behov for at trække på lagre eller begrænse forbruget f.eks. via bilfrie søndage (som i 1973), så kommer det med en indstilling til energiministeren. I øjeblikket er det økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). I en krisesitaution har han i dialog med Folketingets Energiudvalg vide beføjelser til at gribe ind. Ingen forsyningsproblemer Selv om krigen bryder ud i Irak, forventer udvalget ikke umiddelbart problemer med at forsyne danskerne med fyringsolie, benzin og diesel. Danmark er sammen med 25 andre ilande en del af beredskabet under Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris. IEA har netop meddelt, at hvis krigen kommer, og Iraks olie forsvinder fra verdensmarkedet, så er IEA-landene parate til at trække på olielagrene. »Agenturets meldinger, der bygger på et velforberedt og velfungerende beredskab og meget omfattende lagre, har og vil have en beroligende effekt på markedet«, siger Hans Jørgen Koch. Fra dag til dag holder IEA kontakten ved lige med olieproducenter i andre urolige lande - for eksempel Nigeria og Venezuela. Samtidig holdes et vågent øje på egne lagre. IEA oplyser, at olielagrene rummer fire milliarder tønder olie. Det svarer til flere års produktion i Irak, så også andre lande skal bremse produktionen, hvis udbuddet for alvor skal ned. Oliepriserne er allerede faldet en smule, og en krig kan, hvor paradoksalt det end lyder, fjerne flere usikkerheder og presse priserne yderligere. Der er forskelle, men situationen kan minde om den forud for den seneste krig i Irak, hvor oliepriserne var steget kraftigt i perioden mellem Iraks besættelse af Kuwait (1990) og starten på den amerikansk ledede Operation Ørkenstorm mod Irak (1991). Dengang var Det Rådgivende Olieforsyningsudvalg klar til at åbne for de danske lagre, men det blev der ikke brug for. Ved krigens udbrud kastede IEA 2,5 millioner tønder olie per dag på markedet, og i et af verdens hurtigste og største prisfald tvang det priserne ned. I løbet af et par dage faldt prisen fra 40 til 20 dollar per tønde. Oliepriskrisen var ovre. Største afbrydelse i 1979 Tidligere har også krigen mellem Israel og dets naboer i 1973 og Iran-Irakkrigen i 1980'erne sendt chokbølger gennem oliemarkedet. Den hidtil største afbrydelse indtraf i 1979, hvor Shahen af Iran blev væltet. Revolutionen tvang 5,6 millioner daglige tønder bort i hele seks måneder. Oliepriserne steg dramatisk, og IEA-landene - herunder Danmark - måtte tære på deres lagre. Selv hvis den forestående Irakkrig fører til en afbrydelse i olieforsyningerne i samme omfang som i 1979, vil IEA være i stand til at håndtere situationen, siger Hans Jørgen Koch.