Blot et døgn før præsident Bushs ultimatum til Saddam Hussein udløber, og en krig mod Irak kan begynde, føler den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED) sig ude af stand til at vurdere, hvordan den store usikkerhed om verdensøkonomien op til et krigsudbrud påvirker økonomien på længere sigt. Dermed er det også umuligt at antyde, om renten i USA skal ændres i nær fremtid. Ikke klogt at ændre renten Det udtaler FED's pengepolitiske komité med Alan Greenspan i spidsen. Derfor holdt USA renten uændret på 1,25 procent - den laveste rente i over 40 år - og det gjorde den godt i, mener den pengepolitiske ekspert professor Niels Thygesen fra Københavns Universitet. »Det ville ikke være klogt at ændre renten nu. Der bør være klare argumenter for en renteændring, og det er der ikke lige nu. Så amerikanerne vil se tiden an«, siger Niels Thygesen. Han henviser blandt andet til, at renten er meget lav allerede, og samtidig er der pumpet mange penge ud i samfundet via skattelettelser, og de ting skal have lov at virke, før de aktuelle negative økonomiske nøgletal får FED til at ændre politik. »I hvert fald vil jeg mene, at den underliggende økonomiske situation vejer tungere end udbruddet af en eventuel krig«, siger Niels Thygesen. Flere analytikere har ellers talt for, at FED kan finde på at sænke renten ved et krigsudbrud, - blot for at berolige markederne. USAs økonomi på vej ned Der er ingen tvivl om, at USA's økonomi er for nedadgående for tiden, alene i februar kostede krisen 308.000 job. Og selv om tallet var påvirket af, at ca. 100.000 reservister er indkaldt til USA's forsvar, er jobtabet så stort, at det ifølge pressemeddelelsen har gjort indtryk hos Alan Greenspan & Co. Mens FED i øjeblikket træder vande, så skred Sveriges Riksbank til handling i går. Svenskerne sænkede deres rente fra 3,75 til 3,50 procent med den begrundelse, at inflationspresset i svensk økonomi er aftagende, fordi økonomien er på vej ned i gear. Som en vigtig omstændighed peger Riksbanken i modsætning til FED på, at den uro og usikkerhed, som præger verdensøkonomien, risikerer at føre til en væsentligt dårligere konjunkturudvikling på kort sigt end i bankens hovedscenario. Riksbanken vurderer i sit hovedscenaio, at svensk økonomi vil vokse 1,7 procent i år og 2,4 procent næste år.