Nye milliarder til boligejerne

Lyt til artiklen

Boligejerne, der i øjeblikket er forgyldt af historisk lave lånerenter, vil få mulighed for at smide om sig med yderligere to-tre milliarder kroner fra efteråret. Det kan hurtigt bliver tilfældet, hvis regeringen får vedtaget sit forslag om tiårige afdragsfrie realkreditlån, viser beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bendtsen afviser Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) afviser imidlertid, at det store beløb vil få nogen betydning for boligpriser og det private forbrug som sådan. »Det, som vores beregninger viser, er, at de afdragsfrie lån kan frigøre to-tre milliarder kroner under forudsætning af, at de bliver en lige så stor succes som flexlån. Det kan give en bobleeffekt - også på huspriserne - på kort sigt. Men i det lange løb vil det udjævne sig. Det er jo ikke et spørgsmål om at slippe billigere, men om, at man udskyder betalingen«, siger Bendt Bendtsen. Kritik Forslaget har været kritiseret stærkt af bl.a. Forbrugerrådet, som ikke er i tvivl om, at det vil få huspriserne til at stige yderligere, hvis de afdragsfrie lån bliver sædvane ved huskøb. »Med tiårige afdragsfrie lån vil den månedlige ydelse falde. Og da huse i Danmark blive prissat efter, hvad folk kan betale, så vil det betyde, at huspriserne stiger. Dansk Ejendomsmæglerforening har beregnet, at huspriserne vil stige med fem procent. Det er altså kun de første, der får glæde af de afdragsfrie lån. Fremover vil det være en nødvendig betingelse, når man køber hus«, siger økonom Kåre Emtoft. Slut med tillægslån Kåre Emtoft kritiserer også, at nye huskøbere med afdragsfrie lån ikke får opbygget en friværdi i huset. »Det betyder, at de ikke kan optage et tillægslån, hvis f.eks. taget skal repareres«, siger Kåre Emtoft. Analytiker er ikke bekymret Chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian, er ikke bekymret for hverken økonomien eller huspriserne. »Modsat flexlån er der ikke tale om egentlige besparelser. Kun hvornår man betaler. Når det gælder den ældre del af befolkningen, vil der være en mulighed for at undlade at afdrage og dermed mulighed for at opnå et større forbrug. Det er et spørgsmål om, hvor meget de vil sende videre til arvingerne. Med de unge børnefamilier afhænger effekten i høj grad af, hvordan realkreditinstitutterne forvalter muligheden. Men vores bud er, at vi ikke taler om store milliardbeløb«, siger Steen Bocian. Forslaget bliver lagt frem onsdag og forventes vedtaget inden sommerferien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her