Togpassagererne i Midt- og Vestjylland må formentlig indstille sig på endnu mere kaos til april. Britiske Arriva har lånt 39 lokomotivførere hos DSB, men har alligevel måttet aflyse mellem fire og syv procent af deres togafgange de seneste uger. Og med udgangen af marts udløber låneaftalen for 32 af lokomotivførerne. »De 32 er ikke indstillet på at forlænge deres aftaler med Arriva. De er simpelthen ikke blevet budt ordentlige arbejdsvilkår«, vurderer Henrik Mortensen, der er formand for lokomotivførerne i Århus, hvor de udlånte lokomotivførere er organiseret. Alle vil tilbage Formanden har netop - i et depot på baneterrænet ved Århus - holdt stormøde med de udlånte. Alle gav udtryk for, at de vil tilbage til DSB, når aftalerne udløber til april. »Mine folk er ikke blevet budt ordentlige tjenesteplaner. Det har været ad hoc-planlægning fra dag til dag, og det kan de ikke holde til i længden. Og intet tyder på, at det bliver bedre i nærmeste fremtid. Mine medlemmer har også et privatliv, der skal hænge sammen, der skal hentes børn og købes ind«, siger Henrik Mortensen, der peger på, at lokomotivførerne er blevet presset til at droppe fridage og bøje arbejdstidsreglerne. Alvorligt slag Det er et alvorligt slag i ansigtet på Arriva at miste 32 af 39 DSB-lokomotivførere om tre uger. De sidste syv har udlånsaftaler frem til august. Arriva har i øjeblikket omkring 150 lokomotivførere til at køre togene i Midt- og Vestjylland, hvilket i forvejen er for lidt til at kunne betjene samtlige strækninger. DSB brugte 162 lokomotivførere på de samme strækninger frem til årsskiftet og kunne kun få alle afgange kørt ved hjælp af overarbejde. Arrivas topchef, Johnny Hansen, ville i går ikke kommentere lokomotivførernes flugt fra Arriva, men selskabet får meget vanskeligt ved at få normaliseret togdriften til april, som det ellers arbejder på. Arriva får 20 nyuddannede lokomotivførere i løbet af kort tid, men det er ikke nok til at fylde hullet. DSB har tilbudt trafikministeren at køre en af Arrivas strækninger fra Århus til Struer året ud, men det har Flemming Hansen (K) endnu ikke taget stilling til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























