Kommende smede, elektrikere og butiksassistenter skal fremover kunne uddanne sig kortere, begynde at specialisere sig tidligere og muligvis opfylde adgangskrav for overhovedet at komme i gang med deres uddannelse. I skyggen af gymnasiereformen lægger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) op til omfattende ændringer af landets erhvervsuddannelser, som knap fire ud af ti unge hvert år søger ind på. »Paletten bliver bredere til gavn for både de unge og virksomhederne«, siger undervisningsministeren. Flere niveauer Konkret kan uddannelserne blive blot halvandet år lange, og fra første dag kan praktiske fag afløse mere teoritunge og specialfag afløse almene. Adgangskravene kan eksempelvis være et c-niveau i matematik eller engelsk, som det kendes fra gymnasiet. Arbejdsmarkedets parter, som styrer erhvervsuddannelserne, tager positivt imod lovforslaget. »Virksomhederne er i dag mere specialiserede. De efterspørger meget forskellige kvalifikationer hos medarbejderne, og det er ikke nødvendigt, at alle gennemgår en uddannelse på tre et halvt år«, siger uddannelseskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Simon Neergaard- Holm. Byggeklodssystem Også LO, er begejstret: »Når vi ophæver den rigide sammensætning af fag, som før var lovbestemt, vil det være muligt at målrette uddannelserne mere. Vi vil øge fokus på uddannelsernes mål mere end længde«, siger faglig sekretær Harald Børsting. Uddannelserne skal fungere som et byggeklodssystem, hvor eleven kan stige tidligt af, men komme tilbage og videreuddanne sig senere. Men den tror eleverne på landets handelsskoler og tekniske skoler ikke meget på. Elevorganisationerne mener, at hele forslaget lugter langt væk af effektivisering. »Man vil sparke folk igennem et kort uddannelsesforløb med kun en lille del af de kompetencer, som hører til faget, så de kan komme lynhurtigt ud på arbejdsmarkedet. Men det er ikke en uddannelse for livet, for man bliver låst til et lille bitte specialområde. Det virker som en meget uigennemtænkt undskyldning«, siger formand erhvervsskoleeleverne Martin Nielsen. Problemet med mangel på praktikpladser er sat på standby. Et nyt udvalgsarbejde skal se på skolepraktikordningen, der redder tusindvis af unge uden plads. Arbejdsgiverne vil begrænse den og LO bevare den.