Akademikere uden arbejde udgør nu så stort et problem, at hele to ministre griber ind. En nødplan til 55 millioner kroner fra videnskabsminister Helge Sander (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal vende ledighedskurven, der nu er nået op over 10.000 personer. For nyuddannede er ledigheden steget 67 procent siden sommeren 2001. »Vi må erkende den voldsomme stigning i akademikerarbejdsløsheden, og nu skal vi finde en landsdækkende løsning. Det nuværende AF-system er ikke gearet til at løse akademikernes problemer. Vi vil have aktører på banen, som vil og kan specialisere sig i at finde arbejde til akademikere«, siger Claus Hjort Frederiksen. Grund til optimisme Aktørerne kan være private, a-kasser eller Akademikernes Centralorganisation (AC), der er klar til opgaven. »Vi helt fremme i skoene, hvis kvaliteten og økonomien i sådan et udbud er rimelige, og det ikke blot handler om at spare penge«, siger formand for AC, Svend M. Christensen, der glæder sig over, at ministrene nu endelig tager akademikerledigheden alvorligt: »Der er grund til optimisme, for signalet er meget klart. Men det er vigtigt, at de bureaukratiske barrierer, der traditionelt er på arbejdsmarkedet, bliver overvundet med ekspresfart«. Videnskabsministeren lover at være klar med sine initiativer inden for få uger. »På to områder kan vi agere meget hurtigt: Vi skal have udbredt forskningsprojekter for færdiguddannede i samarbejde med universiteter og virksomheder. Og så forbedrer vi den ordning, der findes for erhvervsinnovatører«, forklarer Helge Sander. Sidstnævnte har eksisteret et stykke tid uden at være den store succes. Men nu bløder ministeren op på reglerne, så der ikke nødvendigvis skal være tilknyttet en uddannelsesinstitution, og akademikeren og virksomheden behøver kun at lave en aftale for seks måneder mod tidligere 18. Kontroversiel nødplan Ministrenes nødplan er kontroversiel, fordi den lugter af særbehandling for en bestemt gruppe ledige. Men såfremt forslaget ikke indebærer ekstra penge øremærket til akademikere frem for andre lønmodtagergrupper, tager LO godt imod: »Nu får vi nogle redskaber til at få de ledige akademikere i job på en meningsfuld måde. Og i den forbindelse vil jeg gøre ministeren opmærksom på, at der er flere grupper, der mærker den stigende ledighed«, siger faglig sekretær Harald Børsting.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.