A.P. Møllers topchef Jess Søderberg erkender nu, at rederiet har overtrådt skattereglerne ved at udbetale overarbejde som 'skattefri' restaurantbesøg. Politiken afslørede i november sidste år, at en såkaldt 'middagspenge'- ordning florerer på Esplanaden. Den indebærer, at medarbejderne kan vælge imellem at få overarbejdspengene udbetalt kontant - minus skat - eller spise pengene op på restaurant, uden at blive beskattet af beløbet; en ordning flere skatteeksperter stemplede som 'klart ulovlig'. Regler blev omgået A.P. Møller fastholdt i november, at alle regler var overholdt, men fredag erkendte Jess Søderberg, at skattereglerne er blevet omgået. 'Det har desværre vist sig, at reglerne ikke i alle tilfælde er overholdt. Der blev i 2002 i forbindelse med overarbejde udbetalt i alt ca. 10 mio. kr. som skattepligtig løn og herudover er ca. 700.000 kr. brugt til fortæring. Det har beklageligvis vist sig, at en stor del af de 700.000 kr. ikke er blevet brugt i henhold til de interne regler eller i henhold til skattereglerne', oplyser Jess Søderberg i et brev til Politiken. Her beklager han, at der ikke har været ført den nødvendige kontrol med ordningen og oplyser, at middagspengene nu afskaffes. Sagen efterforskes stadig Spørgsmålet er så, om sagen ender med A.P. Møller chefens tilståelse. Chefen for inddrivelses- og kontrolafdelingen i Told og Skat København, Ib Jørgensen, lod fredag forstå, at sagen fortsat er under efterforskning. Meget tyder på, at skattemyndighederne har besluttet at udvide den igangværende undersøgelse til også at omfatte tidligere skatteår. 'Så længe sagen efterforskes kan jeg ikke kommentere den', siger Ib Jørgensen, der tidligere har oplyst, at A.P. Møller formentlig kan forvente en bøde oveni et krav om tilbagebetaling, hvis misbruget blev bekræftet. Det var fredag ikke muligt at få yderligere kommentarer af Jess Søderberg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø