Husk at sige pænt farvel til den smilende kassedame i dit supermarked. Snart er hun måske væk og erstattet af en kedelig computer, så du selv skal stå for indskanningen af indkøbene til aftensmaden. Mens de danske detailkæder foreløbigt har været mere end tilbageholdende med at indføre den ny teknik, der vil gøre en stor del af kassepersonalet overflødige, så er flere af de store discount- og supermarkedskæder i fuld gang med at erstatte de ansatte i kasserne med nyt udstyr. Sparer halvdelen af de ansatte I Holland ventes det nye udstyr at 'spare' omkring halvdelen af de butiksansatte. En række supermarkedskæder, med Albert Heijn og C 1000 i spidsen, har allerede besluttet at indkøbe de nye kasser, hvor kunder selv skal skanne indkøbene. Ingen succes i ISO I Danmark har den københavnske supermarkedskæde ISO, der er delvist ejet af den hollandske supermarkedsgigant Ahold, allerede eksperimenteret med kassedameløse kasser. Og selv om ISO ikke vil gå så langt som at sige, at projektet er en fiasko, så er det heller ikke en udpræget succes. Supermarkedskæden har kørt forsøget i fire år i tre butikker, og der er hverken kommet flere skannere eller færre kassedamer til af den grund. »Vi har ikke skåret ned på antallet af kasser i vores butikker, men derimod givet de kunder, der ønsker det, mulighed for at gøre sine indkøb nemt og hurtigt. Vi har ikke tænkt på selvskanning som noget, der skulle erstatte kassedamerne, og umiddelbart ser jeg det heller ikke ske inden for de næste år. Forbrugerne skal jo ville det, og lige nu er det ikke et krav fra deres side«, siger direktør i ISO, Peter Midtgaard. Dansk Supermarked har ingen planer Hos Dansk Supermarked, der tæller supermarkedskæderne Føtex, Bilka og Netto, kalder informationschef Poul Guldborg selvskanningen for »umanerlig bøvlet«, hvorfor der ikke er umiddelbare planer om at indføre det. I Holland vurderes de nye kasser at koste omkring 30.000 supermarkedsansatte deres job i løbet af de næste fem år. En hollandsk kassedame koster hvert år mere end 160.000 kr. i løn og udgifter - det gør indkøbene af de nye kassedameløse kasser attraktive for detailkæder på jagt efter besparelser. I Danmark er det it-firmaet Bording Data, der har stået for udviklingen af ISO's forsøgssystem, der nok har kørt nogle år, men som ikke foreløbig har fået andre kæder til at springe på. »Vi har oplevet en træghed. Det er ikke så mange danskere, der er interesseret i at prøve de nye systemer. Fremtiden i detailhandelen bliver nok i stedet, at alle varer monteres med en mikrochip, så varerne automatisk registreres, når man forlader forretningen, og regningen så sendes til kunden«, siger salgsdirektør Heini Schärer fra Bording Data.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























