Onsdagens folketingsdebat om illegalt arbejde var mere folketing end debat. Ordene var mange, men selve forslaget til en styrket indsats mod ulovlighederne herskede der bred enighed om. På forhånd havde Socialdemokraterne, SF og regeringspartierne nemlig forhandlet sig til enighed om stort set det forslag, som S og SF kom med tirsdag. Det undlod de to partier da heller ikke at gøre opmærksom på fra folketingets talerstol. »Regeringen har indtil nu set passivt til, så det er lidt pudsigt at se, hvordan den pludselig blev optaget af sagen, da den fik et flertal imod sig. Men jeg er da glad for ministrenes klare tale«, sagde retsordfører for S, Lissa Mathiasen. »Man kunne ønske sig lige så klar tale for et halvt år siden, så havde vi måske slet ikke stået her i dag«, supplerede SF's arbejdsmarkedsordfører, Ole Sohn. Forslaget går ud på at oprette regionale netværk bestående af politi, fagforeninger, arbejdsgivere, Udlændingestyrelsen samt told- og skattemyndigheder i alle landets politikredse. Netværkene skal have bistand med efterforskning og viden fra en specialstyrke under rigspolitiet. Derudover skal transportvirksomheder, der benytter ulovlig arbejdskraft til indenrigstransport i Danmark, kunne retsforfølges, og så skal domstolene idømme lovovertrædere større bøder, og konfiskere den fortjeneste, de opnår ved at bruge underbetalt ulovlig arbejdskraft. En forargelig sag Særligt en sag fra Lyngby, hvor et privat ægtepar hyrede illegale håndværkere til at ombygge deres villa, har vakt politikernes harme. Byretten idømte parret en bøde, men konfiskerede ikke fortjenesten, som byggeriets arbejdsgiverforening har vurderet til en halv million kroner. Statsadvokaten fra Sjælland har anket sagen til landsretten, men en dato for retssagen er endnu ikke fastsat, selv om byretsdommen faldt i sommer. Og siden har alle ventet på alle. Rigsadvokat Poul Dahl Jensen venter på landsretten, før han vil komme med nye retningslinier på området, og justitsminister Lene Espersen (K) har hidtil afventet rigsadvokaten. Men det er slut nu. »Jeg har mistet tålmodigheden. Derfor vil jeg få rigsadvokaten til at indskærpe kravet om konfiskation over for anklagemyndigheden«, sagde Lene Espersen. Hun var i øvrigt træt af, at så meget tid gik med at kæmpe om, hvem der har æren for forslaget: »Jeg er bare glad for, at vi nu sender et utvetydigt signal om, at den stramning af loven, som vi vedtog for to år siden, nu også skal håndhæves i højere grad, end det har været tilfældet«. Det er Gunde Odgaard også. Han er sekretariatschef i paraplyorganisationen for syv fagforbund indenfor byggeriet, og det var den, som sidste år udarbejdede en rapport, der for alvor fik åbnet politikernes øjne. Den skønnede, at omfanget af illegalt arbejde på tre år er vokset ti procent, så det svarer til små 1.700 fuldtidsstillinger, og at ulovlighederne alene i 2002 snød skattekassen for over 450 millioner kroner. »Jeg synes, man er kommet godt rundt om problemet. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at nogen kan sidde sådan et vink med en vognstang overhørig«, siger Gunde Odgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.