Når USA's præsident George W. Bush for 20. gang proklamerer, at Irak har fået sin sidste chance, har det en direkte effekt på danskernes husholdningspenge. Krigsfrygten skader nemlig de i forvejen negative udsigter for verdensøkonomien. Skal Danmark klare sig nogenlunde ud af nedturen, kræver det, at vi holder privatforbruget i gang. Men bortset fra den historisk lave rente kæmper alle andre odds imod. »Privatforbruget skal trække væksten. Men når olieprisen stiger, aktiekurserne falder, og eksportvirksomhederne har det svært, begynder folk at spare op i stedet for at forbruge. Dels fordi de helt konkret får færre penge til rådighed. Dels fordi de er usikre på fremtiden«, forklarer Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea. Olieprisen på himmelflugt Krigsfrygtens mest akutte effekt på danskernes husholdning er olieprisen. I løbet af de seneste par måneder er prisen på en tønde olie steget godt 25 procent. I øjeblikket koster en tønde cirka 33 dollar, og en krig kan ifølge analytikere få olieprisen til at nærme sig 50 dollar - under den første krig i Golfen i 1991, nåede prisen op på cirka 45 dollar. Varmepriserne De høje priser slår prompte igennem på forbrugernes benzin- og varmeregninger. Både for dem med oliefyr, og for dem, der varmer sig med naturgas, da prisen på naturgas og olie følges ad. »En 10 procent højere oliepris i 2003 i forhold til 2002 vil betyde en meromkostning for en gennemsnitlig dansk husholdning på godt 1.000 kroner«, siger Jes Asmussen. Olieprisen gør også livet svært for danske virksomheder, fordi prisen på det sorte guld gør produktionen dyrere. I forvejen kæmper erhvervslivet hårdt, fordi nedturen i den internationale økonomi har mindsket efterspørgslen på varer og dermed ramt eksporten. Bedre bliver det ikke af, at selskabernes konkurrenceevne er blevet yderligere forringet af, at eurokursen - og dermed også den danske krone - er blevet stærkere end dollaren. »Virksomhedernes svære situation betyder, at beskæftigelsen falder. Og når folk er bange for at miste deres job, har de en tendens til at spare op i stedet for at forbruge. Det forværrer den økonomiske situation«, siger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank. Mange fyret Allerede nu har mange fået en fyreseddel. Siden tredje kvartal af året 2000 er beskæftigelsen faldet med cirka 36.000 personer. Ifølge nye prognoser fra Jyske Bank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil en langvarig krig mod Irak koste mellem 8.000 og 10.000 danske arbejdspladser, især på grund af de høje oliepriser. Samtidig risikerer Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) at falde 0,4 procent. »Indtil nu er det lykkedes forbløffende godt for en del virksomheder at finde nye markeder, hvor der er lidt vækst, for eksempel Irland, Spanien, Norge og Finland. Men det bliver ikke ved med at gå. Nu rammes Danmarks eksport dobbelt på konkurrenceevnen: dels har vi fortsat højere lønninger end andre EU-lande. Dels rammes vi af den høje kronekurs«, forklarer Steen Bocian og tilføjer, at de faldende aktiekurser ikke ligefrem gør livet lettere for hverken virksomheder eller forbrugerne. Eneste lyspunkt er, at renten ligger på sit laveste niveau siden 1950'erne. Både den europæiske og amerikanske centralbank har i flere omgange sænket renten for at stimulere den sløje økonomi. Det gør det billigere for virksomheder at låne penge til nye investeringer, og giver mange danske husejere mulighed for at omlægge huslån og dermed få flere penge mellem hænderne til forbrug. Mange forventer, at renten sænkes yderligere inden for de næste tre måneder. »Vi forudser, at den europæiske centralbank sætter den korte rente ned med et halvt procentpoint, så den kommer ned på 2,25. Det hjælper husejere med flexlån og gør det billigere at låne penge. Men der skal desværre mere til at trække forbruget i gang igen«, vurderer Steen Bocian.