Julehandel via nettet tredoblet

Lyt til artiklen

Salg af taletid til mobiltelefoner er den helt store sællert på internettet. Så når den elektroniske nethandel boomer år for år, skyldes det ikke mindst, at flere og flere teleselskaber tilbyder kunderne at tanke taletid i telefonerne - via en dankortbetaling på nettet. Netbetalingerne tredoblede Men taletidssalget er ikke den eneste forklaring på, at antallet af netbetalinger steg til noget nær det tredobbelte fra julen 2001 til julen 2002. Stigningen er faktisk udtryk for, at stadig flere af de pakker, der ligger under danske juletræer, er købt i en e-butik. Det viser beregninger, Politiken har foretaget på baggrund af tal fra PBS og de relevante teleselskaber. En markant stigning i den 'rigtige' nethandel - altså salg af varer som cd'er, it-udstyr, grøntsager og lampeskærme - bekræftes for eksempel af e-butikken Isabella Smith A/S. »Ja, vi tredoblede faktisk julehandlen fra 2001 til 2002«, siger administrerende direktør Max Christensen, Isabella Smith A/S. Brancheforening bekræfter tendensen Tendensen bekræftes endvidere af e-butikkernes brancheforening, FDIH - og af e-handelsprofessor Mogens Kyhn Pedersen, Handelshøjskolen i København. Han siger: »E-handel er ikke et fænomen, der forsvandt med it-boblen. Selv om omfanget stadig er lille, går tendensen kun opad, så vi er ikke stødt på loftet endnu«. Antallet af transaktioner med dankort på nettet steg med 167 procent fra november/december 2001 til samme periode sidste år. Dankortet blev brugt på nettet små 400.000 gange i løbet af julemåneden 2002. Bare to år tidligere var tallet 50.000 gange i december. Den generelle vækst er tæt knyttet til, at flere teleselskaber i løbet af de to år begyndte at sælge mobil taletid via internettet. Dét produkt har de så stor succes med, at for eksempel Telmore nogle måneder står for hver tredje dankorttransaktion på nettet. Ikke kun teleselskaberne sælger Stigningen i julenethandlen kunne på den baggrund sagtens skyldes teleselskabernes succes. Men gør det faktisk ikke. Trækker man teleselskabernes salg af tid ud af nethandelen, er den resterende nethandel i juleperioderne steget med hele 198 procent, viser Politikens beregninger baseret på tal fra alle relevante selskaber - undtagen Sonofon, der ikke ønskede at medvirke. Uden Sonofons tal står teleselskabernes minutsalg for op mod 60 procent af den samlede dankort-nethandel. Taletidssalgets dominans er dog faldet fra 2001 til 2002. Den tendens kan dog snildt vende igen, da flere selskaber - som TDC og Tele 2 for nylig - er begyndt at tilbyde taletid på nettet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her