Sørgede den tidligere direktør på Luftfartsskolen for at få det billigste tilbud på en ombygning, eller satte han uden om bestyrelsen en ven til at udføre arbejdet og påførte dermed skolen et unødvendigt tab? Det skal Københavns Politi undersøge, og dermed udvides sagen om lemfældig omgang med skatteydernes penge på statens skole for piloter og flymekanikere, Luftfartsskolen. Som tidligere omtalt har en ny bestyrelse på skolen meldt den forhenværende direktør Bjørn Wichmand til politiet, fordi den mistænker ham for via en stråmand at have kanaliseret offentlige penge til sig selv i forbindelse med en handel om en DC10-simulator, som eleverne brugte til at lære at flyve i. Nu skal politiet undersøge andre papirer om simulator-sagen. De handler om en ombygning til simulatoren i 1998 og viser, at skolen betalte knap en million kroner for at få et nyt fundament til simulatoren. Kun ét tilbud Ombygningen kostede 937.500,00 inklusiv moms. Ordrer i den størrelsesorden krævede dengang to tilbud. Den nye bestyrelse har imidlertid blot kunnet finde ét tilbud samt en regning. Regningen er fra Søren Pedersen fra den lille Blommeås Maskinstation i Tikøb i Nordsjælland, der ligger tæt på Bjørn Wichmands privatbolig. »Bjørn Wichmand er blevet bedt om at skaffe dokumentation for, at der også ligger et andet tilbud. Men da det ligger som en del af hele komplekset, går jeg ud fra, at politiet også kommer til at undersøge det forhold«, siger Erik Andersson. Han er bestyrelsesformand på Teknisk ErhvervsskoleCenter, som Luftfartsskolen i dag er en del af. Bjørn Wichmand afviser, at der skulle være noget som helst odiøst i tilbuddet. Han har fortalt den nye bestyrelse, at der blev indhentet et andet tilbud. »Jeg kan helt sikkert dokumentere, at der ligger et skriftligt tilbud fra ham, der byggede bygningen i sin tid. Men det var alt, alt for dyrt. Det kostede 1,2 plus moms, tror jeg. Derfor fik vi et andet tilbud, som vi valgte. Fordi det var billigere«, siger han. Usædvanligt tilbud Noget usædvanligt er tilbuddet til ombygningen skrevet på papir uden afsender og uden underskrift. Det får Gro Andersen, afdelingschef i Dansk Byggeri, til at sige: »På et tilbud skal der som minimum være et firmastempel, adresse og CVR-nummer. Ellers kan man have et problem med at dokumentere, hvem der har afgivet tilbuddet, fordi man ret beset selv kan have skrevet det. Og skulle der opstå problemer med byggeriet, er det vanskeligt at støtte det, hvis man end ikke har en underskrift fra den, der skal udføre det. En million kroner er jo ikke noget, man går ud og bruger hver dag, så typisk vil man have en meget udførlig dokumentation for sådan en aftale«, siger hun. Maskinstationer på landet lever oftest af at leje mejetærskere, traktorer og andre landbrugsmaskiner ud. Mens ombygninger typisk vil blive udført af et murer- eller entreprenørfirma. »For mig at se er det fantasifuldt at henvende sig på en maskinstation. Det er ikke så tit, man ser det«, siger Gro Andersen. Lader ofte være med at skrive under Søren Pedersen, der udførte opgaven, siger, at han nogle gange undlader at skrive under på sine skriftlige tilbud, fordi det ikke er nødvendigt, da hans kunder kender ham. Han oplyser, at opgaven tog to-tre uger, og nogle murere hjalp med noget af arbejdet. Selv om han har brugt de samme murere sidenhen, kan han ikke huske, hvad firmaet hedder. Tidligere bestyrelsesformand John Højlund Olsen siger: »Fundamentbestillingen blev foretaget i strid med bestyrelsens klare instruktion og uden dens viden«. Det ønsker han ikke at uddybe nærmere.