Et æble fyldt med dødbringende gift. Eller en pølse med radioaktivt affald. Skal man tro konklusionerne af en ny rapport fra FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, behøver man ikke at være Snehvide, før man risikerer at blive forgiftet af ondsindede magter. Ifølge rapporten kan terrorister forholdsvis let forgifte madvarer med farlige kemikalier, bakterier eller sågar radioaktivt affald og dermed gøre frokosten til en lige så utryg oplevelse som en flytur over Atlanten. Virus og parasitter som våben På den baggrund opfordrer WHO alle FN's medlemslande til at sikre, at deres myndigheder kan reagere hurtigt og effektivt i tilfælde af en krise- eller krigssituation. »Vi er ikke interesseret i at piske en stemning op. Og vi ser ikke en forfærdelig stor risiko lige nu. Men bakterier, kemiske stoffer og i princippet også radioaktivt materiale kan tilsættes i fødevarer«, siger danskeren Jørgen Schlundt, der er chef for afdelingen for fødevaresikkerhed i WHO's hovedkvarter i Genève. Rapporten peger på virussygdomme, bakterier og parasitter som de mest oplagte biologiske våben, når det gælder fødevarer. Blandt kemikalier kan terrorister bruge alt fra pesticider til cyanid. Og i værste fald kan madvarer forgiftes med det radioaktive stof uran. »De brugte stoffer kan medføre akutte konsekvenser som død, lammelser eller opkast, eller langsigtede konsekvenser som fosterskader og øget risiko for kroniske sygdomme som kræft«, konkluderer rapporten. Kun få eksempler WHO understreger, at der indtil i dag kun er få eksempler på 'madterrorisme'. Alligevel bør regeringerne tænke sig om, advarer WHO og tilføjer, at cirka 1,5 millioner mennesker hvert år dør af uforsætlig madforgiftning. De fleste ofre er helt små børn, der dør af diarré. »Alle bør have et præventivt beredskab, blandt andet i form af en effektiv kommunikation mellem sygehusvæsnet, fødevareinstanserne og fødevareproducenterne. Det gælder ikke bare ved terroraktioner, men også i tilfælde af, at fødevarer bliver forurenet uforsætligt, for eksempel i forbindelse med salmonellaudbrud«, siger Jørgen Schlundt. Ifølge Jørgen Schlundt har WHO ingen aktuelle eksempler på madterror i Europa. »Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at systemerne virker. Det kan lige så godt være, at ingen terrorister har forsøgt sig endnu«, siger han og understreger, at alene truslen kan have alvorlige konsekvenser for blandt andet fødevareproducenter, hvis kontrolsystemerne ikke hurtigt kan afvise en fare. Danmark er beredt I Fødevaredirektoratet siger kontorchef Birgitte Povlsen, at Danmark er beredt. »Takket være vores direkte forbindelse mellem Fødevareministeriet, fødevareregionerne og producenterne har vi allerede i dag et meget effektivt kommunikationssystem, som vi har fået afprøvet blandt andet i forbindelse med udbrud af salmonella og Newcastle Disease«, siger Birgitte Povlsen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Mariann Fischer Boel (V).