Højesteret har torsdag afvist at anerkende en 29-årig social- og sundhedshjælper rygskade som en arbejdsskade, selv om skaden opstod i en arbejdssituation. Højesteret: 'Forventelige' smerter Ifølge Højesteret har hun ikke udsat sin ryg for andet, end man kan forvente at komme ud for i det pågældende job. Kvinden får altså ingen erstatning. I sin afgørelse skriver Højesteret blandt andet: 'Højesteret finder ligesom Landsretten, at begivenhedsforløbet under de beskrevne omstændigheder ikke gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende'. Hjort Frederiksen: Oldnordiske regler Beskæftigelsesministeren vil nu ændre reglerne for arbejdsskader, som han kalder 'oldnordiske'. Sagen har tidligere været behandlet i både Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse samt Østre Landsret, og alle steder har kvinden fået afslag på, at hendes skade kunne anerkendes som en arbejdsskade. Vil ændre reglerne Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er klar med en ændring af de nuværende regler for arbejdsskader. Med det nye og udvidede ulykkesbegreb vil det også være muligt at anerkende arbejdsskader, der i dag afvises, blot fordi der ikke er sket noget usædvanligt eller uventet. »Den her sag illustrerer med al ønskelig tydelighed, at den gældende definition på en arbejdsskade er fuldstændig oldnordisk. Derfor er vi i regeringen i gang med at ændre lovgivningen på området. Når en skade skyldes arbejdet, så er det en arbejdsskade«, siger Claus Hjort Frederiksen i en kommentar. Regeringens planer er, at alle sager skal være afgjort inden for et år, lover ministeren. Advokat anbefaler lovændring Der er heller ingen vej uden om at ændre loven, mener kvindens advokat, Ulrik Rasmussen fra Advokatfirmaet Bjørst. »Det er smadderærgerligt for kvinden, at hun ikke kan få erstatning. Men hun har bidraget til noget godt, nemlig at nu kan politikerne ikke komme udenom at lave loven om, og det må ske hurtigst muligt«, siger Ulrik Rasmussen til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce