Det var tophemmeligt, da Ernæringsrådet torsdag holdt ekstraordinært møde. Så hemmeligt var det, at rådet, der skal rådgive offentligheden om sund spisning, havde lukket dørene for selv rådets offentlige observatører. De to repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet havde fået et brev om, at de ikke skulle bryde sig om at møde op til det ekstraordinære møde, der havde Arne Astrup på dagsordenen - eller snarere de seneste ugers massive kritik af ham. Beholder plads i råd Resultatet af mødet var, at Astrup mister et par kasketter i Fødevareministeriet. Men han fortsætter i Ernæringsrådet: »Jeg skal ikke længere sidde i det rådgivende fødevareudvalg og arbejdsgruppen vedrørende kosttilskud. Der sad jeg i kraft af mit formandskab, så det er naturligt, at jeg trækker mig fra de stole«, siger han. Mister et par af en snes poster Dermed mister Astrup et par af den snes poster, han varetager. Han fortsætter dog som formand for den gruppe, der arbejder på at ændre de officielle råd til danskerne om korrekt kost. Hvad med alle de andre kasketter - kan du beholde dem? »De andre udvalgsposter har jeg, fordi jeg er personligt udpeget til dem. Der sidder jeg ikke i min egenskab af formand for Ernæringsrådet. Så dem beholder jeg«. Hele diskussionen om din person drejer sig grundlæggende om din habilitet. Hvad, synes du, er det relevante i den debat?Debatten er rejst »Jeg er selv en person, der forsøger at sætte grænser. Og det, jeg har opnået, er at få rejst en debat om de forhold, som vi forskere arbejder under. Man har lavet regler, der betyder, at vi i stadig højere grad er nødt til at hente finansiering udefra til vores forskning. Det er politisk bestemt, og det er lidt overraskende, at nogle af de samme politikere, der har stemt for de love, nu kritiserer os for at lave privat finansieret forskning. Man har også lavet regler, der opmuntrer forskere til at tegne private patenter og til at få et privatøkonomisk udbytte. Det ligger der nogle problemer i, som jeg bestemt, synes er en diskussion værd«. Hvorfor har du først fortalt danskerne, at sukker ikke feder, når der samtidig var forskning i gang på dit eget institut, der viste det modsatte? »For det første er en del af den kritik rejst, fordi Jørgen Winther gerne vil slå et markedsføringslag for sin nye bog - og markere sig selv som ham fedmepolitikeren. Jeg kan dokumentere, at den slags forskning normalt tager nogle år, og at resultaterne blev forsinket af, at min medarbejder var på barsel to gange. Da jeg meldte ud, at sukker ikke feder, var det det, som vi troede. Der gik år, uden at du ændrede melding. Hvorfor skete det ikke noget før?'Aldrig rådgive på baggrund af et isoleret studie' »Jeg er aldrig gået ud med resultater, før de var færdigbearbejdede og publiceret i et lægetidsskrift. Det er god videnskabelig skik. Tidligere på ugen kunne aviserne skrive, at det 'kræftfremkaldende' stof akrylamid ikke var farligt. Det blev til en stor and, fordi forskere indkaldte til pressemøde på et alt for spinkelt grundlag. Man skal aldrig rådgive på baggrund af et isoleret studie«. Men var der bedre grund til at sige, at sukker feder, da du sagde det? »De førende forskere i England og USA havde da lavet et studium, der viste det, men de sagde samtidig, at der manglede lodtrækningsstudier. Vi lavede det store Carmen-lodtrækningsstudium, der støttede det resultat. Det, der formentligt skete, var, at vi hovedsageligt gav sukkeret i fast form. Siden har studier af sukker i drikkevarer vist, at sukker faktisk feder. Det er uheldigt, men vi bliver hele tiden klogere«. Nu laver du et produkt, der ikke normalt forbindes med seriøs forskning - et slankepulver af alt i verden. Hvorfor det?'Hvorfor laver de ikke noget, der er ordentligt' Ja, folk må tro, at jeg er blevet skør - det ved jeg godt. Sådan noget kan sådan en som mig ikke røre ved. Men jeg har nu siddet i ti år og kigget på, det tvivlsomme marked og tænkt: Hvorfor pokker laver de ikke noget, der er ordentligt. Så det gjorde en kollega (Søren Toubro, red.) og jeg så i 1998. I 1999 fik vi et patent, og det solgte vi så videre. Og virksomheden, har allerede overtrådt de samme regler, som du har kritiseret helsebranchen for at overtræde i årevis. »Ja, og det er jeg træt af«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























