Arne Astrup overtræder loven hele tre gange i en reklame for et nyt slankepulver, han netop har lanceret. Derfor får ernæringseksperten og hans partner Jan Renneberg fra firmaet NutriCare en advarsel af Fødevareregion Nordsjælland og besked om at ændre reklamen. 'Lever ikke op til loven' »Reklamen, som NutriCare har indrykket for sit slankeprodukt Speasy, lever ikke op til loven. Derfor får virksomheden allerede onsdag en advarsel - og et påbud om at indskærpe, at det ikke sker igen«, siger fødevarechef Allan Bagge i Fødevareregion Nordøstsjælland. Overtrædelse af loven om markedsføring I reklamen hævder NutriCare blandt andet, at en række deltagere i en undersøgelse »typisk tabte sig 5 til 12 kilo i løbet af de otte uger, de var på Speasykur«, hvilket er en klar overskridelse af loven om markedsføring af slankeprodukter. Det er ulovligt og misvisende at angive hastighed og størrelsen af et vægttab. Spiller på klassisk vildledning Derudover giver slankemidlet ifølge reklamen også en fornemmelse af mæthed og fjerner sult. Det er også ulovligt at skrive. Dertil kommer, at annoncen spiller på nogle af de klassiske vildledningsmetoder, som helsebranchen plejer at spille på. Metoder, som Astrup i årevis selv har kritiseret. Bordtennislegende Bordtennislegenden Susanne Pedersen fortæller eksempelvis i en artikellignende tekst, at hun altid har Speasy i tasken - hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, da produktet først blev lanceret i Århus i lørdags. Og en specialist, Iben Foxby, der viser sig at være en studerende ved Arne Astrups eget institut, fremlægger forskningsresultater, der i virklighedens verden endnu ikke er færdige. Astrup i modvind Arne Astrup har netop valgt at offentliggøre sin tilbagetræden fra Ernæringsrådets formandspost for at undgå spørgsmål om hans og rådets habilitet, efter han er sprunget ud som slankepulverproducent. Flere har offentligt mistænkt ham for at have rådgivet befolkningen med henblik på at promovere sit slankeprodukt. Men han har også en række andre offentlige sæder. Fischer Boel undersøger Derfor valgte fødevareminister Mariann Fischer Boel tirsdag at undersøge, om der skal flåes flere kasketter af den tidligere formand for Ernæringsrådets og nybagte slankepulverproducent. »Han er medlem af samtlige udvalg i sin egenskab som medlem og formand af Ernæringsrådet. Jeg mener ikke, at det er mig, der skal skride ind i forhold til de habilitetsproblemer, der måtte være. Det er en opgave for rådet selv at vurdere, om Astrup kan blive siddende på baggrund af de nye oplysninger«, siger hun. Renommérod Ministeren lægger dog ikke skjul på, at der er behov for oprydning for at sikre rådets renommé oven på de seneste dages oplysninger om Astrups interessekonflikter. »Det er en uheldig sag, og jeg tager det for givet, at Ernæringsrådet selv strammer op, så en lignende mistanke om rådets arbejde ikke kan genopstå«, siger hun. Og det har den kommende formand, Bjørn Richelsen, tænkt sig. Han har indkaldt til et ekstraordinært møde torsdag eftermiddag, hvor rådet blandt andet skal diskutere kritikken af den afgående formands habilitetsproblem. Til de nye oplysninger, siger han: »Jeg synes, at det er problematisk, hvis der er ulovligheder i annoncerne«. »Vi går til stregen« Jan Renneberg, direktør i selskabet NutriCare, der skal sælge Astrups slankepulver, ser dog ikke de store problemer: »Vi er gået helt til stregen, men jeg mener ikke, at vi er gået over den. Hvis du prøver at se, hvordan de andre aktører på slankemarkedet markedsfører sig, må du give mig ret i, at det vi gør i hvert fald ikke er værre«. Men I slår på at være et bedre og mere lødigt produkt, der er designet af Ernæringsrådets formand. Hvorfor kopierer I så metoderne fra dem I kalder useriøse? »Det må du spørge de store koncerner om, der har rådgivet os om markedsføring. De siger, at det er den måde, man markedsfører den her type produkt bedst på. Vi har ikke selv fundet på det«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.