Regeringens planer om at sælge de almene boliger til beboerne kan udløse den helt store milliardgevinst. De 500.000 almene boliger i Danmark har en samlet værdi på 439 mia. kr., hvis de sælges som ejerlejligheder. Men samtidig er der en samlet gæld på godt 201 mia. kr. i form af for eksempel boliglån i ejendommene. Nettogevinst på 238 mia. kr. Nettogevinsten er altså på 238 mia. kr., hvis samtlige almene boliger bliver forvandlet til ejerboliger. Det er revisionsfirmaet KPMG, som står bag regnestykket, der blev præsenteret på en konference om udsalget af almene boliger tirsdag. De 500.000 almene boliger er fordelt over hele landet, så revisionsberegningen bygger på, hvad tilsvarende lejligheder og huse er solgt til i samme områder. Langtfra sandsynligt at alle boliger kan sælges »Det er langtfra sandsynligt, at samtlige almene boliger vil kunne sælges. Almene boliger fra før 1980 har de største friværdier, mens de nyeste har mere gæld«, siger økonom Bent Madsen fra Boligselskabernes Landsforening (BL). Bagsiden af medaljen er også, at huslejen vil stige meget. 'De skal have rabat' I et boligselskab på Viemosevej i Rødovre, der består af små parcelhuslignende boliger på godt 90 kvadratmeter fra 1952, betaler beboerne i øjeblikket 446 kr. i husleje pr. kvadratmeter. Hvis beboerne skulle købe husene til markedspris og betale ved hjælp af 30-årige flexlån, ville boligudgiften stige til 1.271 kr. pr. kvadratmeter. »Der er naturligvis ikke nogen, som vil købe på de vilkår. De skal have en rabat, ellers kan de jo bare blive boende billigt. Får de rabat, får de jo også samtidig en kæmpegevinst, når de sælger«, siger Bent Madsen. Maks. rabat på 70 pct. i England For godt 20 år siden gav den konservative Thatcher-regering beboerne i de kommunale boliger i England ret til at købe deres bolig med en rabat på minimum en tredjedel af værdien, men kun halvanden million ud af tre millioner boliger blev solgt. Det til trods for at den maksimale rabat er helt oppe på 70 procent i England. Tvivl om gevinstens ejer VK-regeringen præsenterede sin idé om, at beboerne skulle have mulighed for at købe deres almene bolig i regeringsgrundlaget fra november 2001, men endnu har økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ikke spillet ud med et konkret forslag til salg af almene boliger. Regeringen har altså ikke gjort klart, hvem der får milliardgevinsten ved salget. De almene boligselskaber er private foreninger, som i årenes løb har modtaget betydelig offentlig støtte til at opføre huse og lejligheder for. Andelsmuligheden I regeringsudspillet åbnes der også mulighed for, at de almene boliger bliver til andelsforeninger. På den måde køber beboerne ejendommene i fællesskab. Her viser KPMG-regnestykket, at et salg af samtlige 500.000 boliger vil indbringe 219 mia. kr., og med gælden trukket fra bliver nettogevinsten på 18 mia. kr. Andelsboliger handles billigere, fordi der er restriktioner på salgsprisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























