De danske lodser er godt og grundigt utilfredse med ledelsen i Farvandsvæsenet og kræver dens afgang. Farvandsvæsenet er lodsernes øverste tilsynsførende myndighed, men kommunikationen mellem lodserne og Farvandsvæsenet, eksisterer ifølge lodserne reelt ikke, rapporterer DR-Regionalen. Os eller dem Lodsernes formand tror ikke på, at kommunikationen kan genoprettes under den nuværende ledelse i Farvandsvæsnet. »Enten må man finde 110 nye lodser - eller også må man finde en ny ledelse i Farvandsvæsnet«, siger Mogens von Jessen. Afviser dårlig kommunikation Lodserne mener, at der bliver truffet vigtige beslutninger hen over hovedet på dem. I Farvandsvæsnet afviser direktør Knud Borck imidlertid, at der skulle være manglende kommunikation. Lods slog ikke alarm Men lodserne insisterer og nævner som eksempel sagen om olietankeren 'Prestige', der i november sank ud for den spanske kyst og forårsagede en gigantisk oliekatastrofe. På dens vej mod Spanien var den sejlet gennem dansk farvand uden, at den danske lods ombord havde slået alarm. Herefter blev der indført skærpet indberetningspligt for lodserne. Men ifølge Mogens von Jessen blev de aldrig spurgt til råds om sagen. Lodser frygter ulykker »Når vi er kommet til realitetsforhandlinger, så har det været noget med at snakke hen over hovedet på os. Den manglende kommunikation svarer til en fabrik, hvor den administrerende direktør ikke ved, hvad der foregår i produktionsafdelingen«, siger Mogens von Jessen til DR-Regionalen. Lodserne har senere advaret mod, at den skærpede indberetningspligt kan få rederierne til at droppe lodserne og dermed forværre risikoen for ulykker. Farvandsvæsenet hører under Forsvarsministeriet, og lodserne har derfor nu henvendt sig til Folketingets forsvarsudvalg om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























