»You've got mail!«. Beskeden - kendt fra den romantisk komedie med Tom Hanks og Meg Ryan - er ikke længere ensbetydende med nyt fra en ukendt cyberkæreste, en husk nu-mail fra mor eller dagens nyhedsbrev fra Politiken. Derimod er mere og mere almindeligt, at e-mailen er en elektroniske annonce. Og kun en annonce. Ikke noget med at det kommercielle budskab sniger sig i indbakken via et nyhedsbrev. Og heller ikke en annonce, der ligger på en hjemmeside. Næh, her er tale om annoncer, vi selv har bedt om, når der er nyt fra firmaer eller varekategorier, vi har oplyst interesserer os. Det breder sig Fænomenet hedder 'permission marketing' - markedsføring med tilladelse. Fænomenet breder sig - og er længere fremme i Danmark i dag end noget andet sted i verden. Her til lands kan vi tilsyneladende ikke få reklamer nok - og er samtidig et af de lande, hvor flest har de nødvendige forudsætninger til at modtage de personlige reklamer: e-mailadresse og netadgang. »For lidt over et år siden havde vi 100.000 brugere. I dag har vi 500.000 brugere«, siger Torben Frigaard Rasmussen, administrerende direktør for Retail Internet, der blandt andet står bag permission marketing-tjenesten jatak.com. På jatak.dk beder interesserede for eksempel om rejsetilbud - hvorefter en mail med chartertilbud dukker op næste gang en rejseannoncør lægger sine annoncekroner her. »I dag er permission marketing fast med, når annoncebudgettet skal fordeles«, siger Torben Frigaard Rasmussen. Han mener, at e-mailannoncernes store fordel - udover at forbrugerne selv har bedt om dem - er, at de er nemmere at reagere på. For brugerne er det nemmere blot at klikke på et tilbud, frem for at hive en snip af og udfylde med navn og adresse. Nemt at få folk med Også andre oplever, at flere og flere danskere vil have interessante annoncer sendt i en mail. »Det er været nemmere at få brugere tilmeldt, end vi havde forestillet os«, siger Niels Grau, ansvarlig for netstedet Minreklame.dk. Minreklame leverer elektroniske udgaver af for eksempel supermarkedernes tilbudsaviser, til folk der ikke vil belaste affaldscontainere og miljø med glitterpapir. Af konkurrencehensyn vil Minreklame ikke oplyse antallet af tilmeldte. Det vil man gerne hos internetportalen Ofir. En kvart million danskere registeret hos Ofir har sagt top til at modtage e-mailreklamer. Reklamer, der er målrettet ved også at se på modtagernes oplysninger om alder og køn. »Vi regner permission marketing for dette års vækstområde«, siger Ofirs administrerende direktør Michael Kjær, der i lighed med andre gerne kalder mailannoncerne for et helt nyt medie. Et medie, som også en af Danmarks mest besøgte internetportaler har fået øje på. Microsofts danske portal MSN.dk regner ifølge den danske chef Jens Lernø med at gå ind i permission marketing i løbet af det kommende halvår. I den forbindelse vil de 620.000 danske indehavere af en hotmailadresse blive spurgt, om de ønsker mailannoncer. Flere netreklamer Succesen for e-mailreklamerne har ikke mindsket mængden af netreklamer i øvrigt. Reklameomsætningen i danske netmedier er steget med 50 procent fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002. Der er solgt flere, men ikke dyrere annoncer. I MSN's internationale ledelse regner man med, at antallet af internetreklamer herhjemme vil stige yderligere, som man har set på det amerikanske marked. Samtidig tyder intet på, at omfanget af trykte reklamer er faldet. De seneste officielle er dog tilbage fra år 2000, hvor bunken af trykte reklamer ifølge Videnscenter for Affald vejede hele 98.000 ton.