Kun hver femte københavnske bolig er til at få fat i. Resten er for de velhavende uden børn, og de heldige, der kan snige sig uden om andelsforeningernes samt de almennyttige boligselskabers ventelister. Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen er derfor stor tilhænger af, at man bygger nye boliger i København. 'Vi vil have familieboliger' Store boliger, der blandt andet kan tiltrække børnefamilier. »Det nytter ikke noget at bygge et- og to-værelseslejligheder på 90 kvadratmeter. Det er familieboliger, vi vil have. Så Københavns Kommune er klar til at lave aftaler om nyt byggeri«, siger Jens Kramer Mikkelsen. Han vil åbne København for de nye boliggrupper, der melder sig på boligmarkedet. 'Boligfordelingen er problemet' Kramer Mikkelsen er ikke tilhænger af at ændre i boligreguleringsloven, men netop lejereguleringer er, ifølge seniorøkonom i Realkredit Danmark Sune W. Mortensen, den store synder. »Det er ikke antallet af boliger, der er et problem. Det er boligfordelingen«, lød det fra Sune Mortensen. Boliger nok Realkredit Danmarks analyse viser, at der i virkeligheden er boliger nok. Men boligmarkedet låses fast af huslejereguleringer. De er skyld i, at store lejligheder ikke er steget gennem årene og derfor ligger langt under markedsprisen. Enlige ældre med lav husleje Det er ofte enlige ældre, der bor i disse lejligheder, og når huslejen er meget lav, ser beboerne ingen grund til at flytte ud. Det skaber problemer for børnefamilierne, som enten ikke kan få foden indenfor på boligmarkedet eller er tvunget til at blive boende i en 50 kvadratmeter studenterhybel sammen med familien. Dog vil kreditforeningen ikke afvise, at det på længere sigt vil være fornuftigt at bygge flere boliger. Kollegiebyggeri er alt for ensidigt Men nybyggeri kommer ofte til at koste mere, end en nystiftet børnefamilie kan betale. Derfor kræver nyt byggeri fleksible og langsigtede løsninger. »Københavns Kommune har brug for boliger, der både kan bruges til unge, der studerer, og familier med børn. Samme bolig skal kunne tilfredsstille ældres behov. Derfor er opførelse af kollegier en alt for ensidig løsning«, forudser Sune W. Mortensen. Færre ældre Spådommen stemmer overens med befolkningssammensætningens udvikling. I de kommende år falder antallet af ældre over 80 år i Københavns Kommune med 20 procent, mens antallet af børn og teenagere stiger med 25 procent. Rækker ikke til fremtidige behov Denne befolkningsudvikling stiller endnu en række udfordringer til Københavns Kommune, for de nuværende budgetter rækker slet ikke til det fremtidige børnepasnings- og undervisningsbehov. »Sådan som tallene ser ud i dag, vil Københavns Kommune i 2015 mangle 46 børnehavestuer, 394 folkeskoleklasser og 194 gymnasieklasser«, lød seniorøkonomens dystre fremtidsudsigter for kommunens yngre befolkning. Langsigtet politik nødvendig Han vurderer, at hvis Københavns Kommune vil satse på at tiltrække og fastholde børnefamilierne, kræver det en mere langsigtet boligpolitik, der låser op for boligmarkedet og gør familieboliger tilgængelige. Samtidig skal kommunen tage stilling til de manglende institutionspladser.