Der kommer lettelser i skatten på arbejde fra 1. januar 2004, men det er næsten sikkert, at der til en begyndelse bliver tale om nærmest symbolske håndører for den enkelte dansker. Regeringen har ikke vilje til at udskrive en stor check til befolkningen, og den aktuelle situation i dansk økonomi er heller ikke til det, fastslog finansminister Thor Pedersen (V) i forbindelse med en nytårskur hos Realkredit Danmark og Byggesocietetet tirsdag. 'Ingen grund til overoptimisme' »Vi arbejder på at gennemføre en begyndende sænkning af arbejdsskatterne fra 2004. Men man skal ikke være overoptimistisk med hensyn til størrelsen af lettelser fra år et«, sagde finansministeren. Thor Pedersen slog ellers en optimistisk grundtone an, da han fremlagde regeringens syn på rigets økonomiske tilstand og fremtidsudsigter ved Realkredit Danmark og Byggesocietetets fælles nytårskur tirsdag. Tiltagende vækst Dansk økonomi er solidt rustet med pæne overskud på de offentlige budgetter og betalingsbalancen, og der er ikke udsigt til en langvarig svækkelse af økonomien. Tværtimod ser det ud til, at væksten tiltager fra 1,8 i år til 2,1 procent i 2004, forudså Thor Pedersen. De største problemer kommer til os udefra, og især kan permanent store underskud på USA's betalingsbalance og store uløste strukturproblemer i eurolandene i almindelighed og tyskland i særdeleshed give problemer med den økonomiske vækst på eksportmarkederne. Endelig vil en mulig krig i Irak presse oliepriserne op og måske få forbrugerne til at skrue ned for indkøbsiveren. Opsvinget udskudt »Det internationale opsving er udskudt i endnu et halvt år«, sagde Thor Pedersen Tidligere episoder har vist, at nedgangstider i udlandet parret med en pæn dansk vækst - som i år bæres oppe af et lavt renteniveau og privatforbruget - koster dyrt på betalingsbalancen. Og konkurrenceevnen har det heller ikke helt godt, da de danske lønstigninger - på grund af den lave ledighed - fortsat er højere end i udlandet. God balance Tidligere har netop betalingsbalanceproblemer betydet politiske indgreb, men det slipper danskerne sandsynligvis for i denne ombæring. »I Danmark kan vi få en forringelse af betalingsbalancen. Men der er en god balance mellem den private sektors opsparing og investeringer, så der er ikke behov for at øge den private opsparing som i tidligere perioder«, sagde Thor Pedersen. Straarup ser anderledes på råderummet I Danske Bank deler ordførende Peter Straarup i hovedtræk regeringens syn på den økonomiske udvikling i Danmark og i udlandet. Men konklusionen m.h.t. råderummet for skattelettelser er alligevel markant anderledes. 'Svært at blive bekymret over ufinansieret lettelse' »Det er svært at blive bekymret over virkningen af en ufinansieret skattelettelse med de gode balancer, der er i dansk økonomi. Og provenutabet ved en afskaffelse af top- og mellemskatten vil for i hvert fald 50 procents vedkommende komme tilbage igen, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde«, mente Straarup. Han advarede derimod mod at bruge eventuelle skattelettelser på et beskæftigelsesfradrag. »Et beskæftigelsesfradrag vil virke negativt på arbejdsudbuddet, viser alle beregninger«, sagde Peter Straarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























