En af EU-kommissionens første opgaver i år var at udsende advarsler til 13 ud af de 15 medlemslande i unionen, herunder Danmark. Den bekymrende udvikling støttes af tal fra EU-kommissionen, der er kommet i forbindelse med det indre markeds 10 års-jubilæum. I august 1992 var der lidt under 700 åbne sager mod medlemslandene mod over 1.500 ti år senere. »Kommissionen er blevet bedre til at lægge pres på medlemslandene, så de indfører lovene. I midten af 1990'erne indførte man ny praksis, så overtrædelsessager blev offentliggjort i pressen. Og ingen regeringersledere kan altså lide at læse i avisen om morgenen, at deres land ikke lever op til reglerne. Men franskmændene er nu tykhudede«, siger Jonathan Todd, talsmand i EU-kommissionen for det indre marked. Frankrig har flest åbne overtrædelsessager, 216 - hvor Danmark deler førstepladsen med kun 33 sager. Den offentlige gabestok og løftede pegefinger skyldes, at medlemslandene ikke har indført en række direktiver, der er trådt i kraft, og som landene selv har været med til at vedtage. 'Ikke alle bureaukratier er lige velsmurte' »Det bekræfter vores fordomme om de sydeuropæiske lande. Men det skyldes ikke en modvilje mod EU. Derimod vidner det om en træghed i visse landes systemer. Det er ikke alle landes bureaukratier, der er lige velsmurte«, siger ph.d., lektor Marlene Wind fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. I det indre markeds barndom for ti år siden var der over 21 procent af de vedtagne direktiver, der ikke var blevet indført, når tidsfristen sluttede. I dag er det kun lidt over 2 procent, der mangler. Men EU har vedtaget en maksimumsgrænse på 1,5 procent, som kun fem lande, herunder Danmark, lever op til. Få sanktionsmuligheder Ud over EF-domstolen, hvor ti procent af sagerne havner, og gabestokken har kommissionen få sanktionsmuligheder. Det fik i går kommissær for det indre marked, Frederik Bolkestein, til at ønske en stærkere kommission. »Hvis kommissionen ikke gør det godt nok, så er det fordi, at medlemslandene ikke giver os store nok beføjelser. Hvis landene ikke implementerer direktiverne, kan kommissionen jo ikke gøre andet end at presse medlemslandene og i sidste ende EF-domstolen. Vi er bundet på hænder og fødder«, sagde han og tilføjede: »Jeg synes, kommissionen skal være større og stærkere. Vi er lokomotivet i unionen.«