SAS og Københavns Lufthavne A/S appellerer nu til politikerne for at sikre, at der ikke opstår kaos som det, der ramte luftfarten efter snestormen i søndags. De to parter beder trafikministeren om at ændre lovgivningen, så det i ekstreme situationer bliver muligt at benytte en tværgående startbane, som af miljømæssige årsager ikke må benyttes i tidsrummet mellem kl. 23 og 06. »Vi har fuld forståelse for, at banen skal bruges meget restriktivt, men det må være i alles interesse, at der skabes mulighed for at anvende banen i ekstreme situationer. Vi er samtidig yderst opmærksomme på, at generne for beboerne nær lufthavnen skal begrænses til det yderste«, siger direktør i SAS, Lars Andersen. Han henviser blandt andet til, at netop lukningen af banen søndag aften udløste en dramatisk sneboldeffekt, fordi 1.000 passagerer og deres bagage måtte returnere, fordi flyet ikke kom af sted, inden banen lukkede. Minister vil undersøge mulighederne Trafikminister Flemming Hansen (K) siger, at han er parat til undersøge mulighederne for at give SAS dispensation, men understreger samtidig hensynet til de omkringboendes nattesøvn. »Som jeg ser det, er problemet ikke kun et spørgsmål om at benytte tværbanen, men i høj grad også en række andre problemer omkring håndteringen af den aktuelle vejrsituation«. Tårnsbys borgmester Henrik Zimino (S) er ked af SAS' dispensationsansøgning. »Det vil være i strid med vores ønske. Vi har lært at leve med at have en international lufthavn som nabo med alle de miljøproblemer, de giver. Selvfølgelig er der også fordele. Men folks nattesøvn, den skal man ikke ødelægge. Det vil også være i strid med med målsætningen for lufthavnen for de kommende år om at nedbringe støjen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























